Skanderborgvej 275

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Store Ravnsbjerg)
Luftfoto af Store Ravnsbjerg, som var en gård, der tidligere lå på Skanderborgvej 275. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947

Skanderborgvej 275 er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem Skanderborgvej og Ringvej Syd i Viby. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.

Landskabet

På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved Viby, fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet Brabrandfjorden. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.

Oldtiden

Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.

Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.

Navnets historie

”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. Ravnsbjergvej, Ravnsbjergkirken og Ravnsbjergkollegiet.

Navnet kommer højst sandsynligt fra den høj, der også i dag kaldes Store Ravnsbjerg, og som ligger på Skanderborgvej 275. I markbogen fra 1683 kan man se, at marken omkring højen i 1683 blev kaldt “Store Rafnsbierges Ager”. Navnet referer til, at jordstykket lå ved siden af højen Store Ravnsbjerg.

I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området.

Gårdens ejere

Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.

Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården.

I 1830 købte Povel Vedel Storm gården for 2900 Rigsbankdaler. Povel Vedel Storm døde på gården den 25. februar 1857, 77 år gammel, og de næste mange år var gården ejet af proprietær Anton Julius August Nielsen.

Proprietær Anton Julius August Nielsen mentes at være et uægte barn af Frederik VI, men var i virkeligheden søn af Christopher Nielsen, som var brygger i København. Christopher Nielsen levede i barndommen af tiggeri, men fik senere i livet penge til at starte et bryggeri i Gothersgade 23 i København. Rygtet om, at A. Nielsen i virkeligheden skulle være søn af Frederik VI, opstod formentlig, fordi A. Nielsen blev forældreløs som 8-årig, men i 1842 i en alder af 25 år havde nok penge til at købe Hovedgården Rask i Sønderborg amt for 54.000 rigsbankdaler sølv. Den rigtige forklaring på, at en forældreløs og søn af en brygger i sit voksne liv kom til penge, er nok snarere, at A. Nielsen sandsynligvis i en tidlig alder arvede sine forældre, alle sine søskende og sin plejefar, der døde uden at have efterladt sig andre arvinger.

Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.

I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr.

Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.

Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby

Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.

Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet.

I 1933 havde gården en grund på 53 hektar. Jorden var fordelt på 44 hektar ager, 5,5 hektar eng, 2,5 hektar skov og 1 hektar have og gårdsplads. Kvægbesætningen bestod af 20-24 malkekøer, 2 tyre og 20 ungkreaturer, hvilket var meget på den tid. Der var seks arbejdsheste af jysk og belgisk race, og svinebesætningen bestod af 25-30 søer. Derudover havde man omkring 40 fjerkræ på gården.

Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.

Byudviklingens konsekvenser

Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999.

Efter 2. Verdenskrig voksede Aarhus og Viby hastigt. Byudviklingen betød, at der fra 1970’erne blev solgt jord fra Store Ravnsbjerg til byggeri af etageboliger, parcelhuskvarterer, kollegier m.m. Byudviklingen opslugte med tiden gården, og den blev omgivet af bebyggelse. Gårdejer Søren Loft var dog selv med til at opkøbe gårde til nye boligområder, bl.a. det nye kvarter ved Fredenskirken.

Selvom gården efter den frasolgte jord kun havde ca. 20 tdr. land, drev Søren Loft den alligevel videre indtil sin død i 1999. I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969.

Arlas overtagelse

Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg. Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til.

Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Store Ravnsbjerg

Kilder og Litteratur

  • Historisk Atlas, historiskatlas.dk
  • Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013
  • Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64
  • Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942
  • Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44
  • Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder.
  • Aarhus Stiftstidende 16. august 1992
  • Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016
  • Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk