10.897
redigeringer
Helligåndshuset: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved Vestergade nær Immervad og Aarhus Å. I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i...") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]]. | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15741226305995,10.206904531562683~[[Helligåndshusets formodede placering ved det nuværende Lille Torv 1-3]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.15741226305995,10.206904531562683 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]], formodentlig i det område, hvor [[Magasin du Nord|Magasin]] i dag ligger, dvs. [[Lille Torv 1-3]]. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, det tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved [[Vestergade 3]]. | |||
I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494. | I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494. | ||
| Linje 5: | Linje 14: | ||
Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården. | Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården. | ||
Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i [[Vor Frue Kloster|Sortebrødreklostret]], der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i Helligåndshusets antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"'' | Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i [[Vor Frue Kloster|Sortebrødreklostret]], der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i Helligåndshusets antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"''. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Nationalmuseet om forsvundne kirker i Aarhus, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf | *Nationalmuseet om forsvundne kirker i Aarhus, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf | ||
*Lene Mollerup ved Moesgård Museum: "FHM 4461, Vestergade 3 - Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård", Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling, udgivelse nr. 5 2003, https://www.moesgaardmuseum.dk/media/1434/moes0305.pdf | |||