Helligåndshuset

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Helligåndshuset var en middelalderlig form for hospital, der lå ved Vestergade nær Immervad og Aarhus Å, formodentlig i det område, hvor Magasin i dag ligger, dvs. Lille Torv 1-3. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, det tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved Vestergade 3.

I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik Thomas Hennikesen, et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494.

Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården.

Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i Sortebrødreklostret, der i dag er Vor Frue Kirke, blev beboerne i Helligåndshusets antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå "vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen".

Se også

Litteratur og kilder