Mårslet Kirke
Mårslet Kirke blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.
Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved dets opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og er ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.
Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets blev erstattet med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af Mogens Jørgensen.
I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til begyndelsen af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, samt kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt - dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke, der er støbt i 1594.
I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital (Sct. Karensgård) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus Domkapitel i 1653 erhvervede Mogens Friis til Skumstrup, det senere Vilhelmsborg, tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til Gabriel Marselis og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, Vilhelm Marselis Güldencrone. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.
Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.
Se også
Mårslet Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Mårslet Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/maarslet-kirke/
