Lystrup Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Lystrup Sogn er et sogn i Aarhus Nordre Provsti med Lystrup Kirke som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 5.324 indbyggere, hvoraf 4.039 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænses af Elsted Sogn i nord, Ellevang Sogn i syd, Egå Sogn i sydøst og Elev Sogn i vest. Sognet dækker over Lystrup by og bydelene Lille Elsted og Kildevang.

Sognets historie

Lystrup Sogn blev dannet

Lystrup Sogn opstod først som selvstændigt sogn i 1990 og hørte indtil da til Elsted Sogn. Det nuværende Lystrup Sogn udgjorde den sydligste del af Elsted Sogn, der således strakte sig på et væsentligt større område, end det gør i dag. En del af området hørte desuden til Egå Sogn frem til 1952, før det blev indlemmet i Elsted Sogn. Elsted sogn var frem til 1970 en del af Elsted Sognekommune, hvorefter det blev indlemmet i Aarhus Kommune.

Da Lystrup Sogn blev dannet i 1990, blev Elsted Sogn bogstaveligt talt delt i to. Rent geografisk blev sognet delt i en nordlig og sydlig del, hvoraf den sydlige blev til Lystrup sogn. Sognenes folketal fra 1990 vidner desuden om en forholdsvis lige opdeling af indbyggere mellem det gamle og det nye sogn. Elsted Sogn havde 6.653 indbyggere i 1980, men da Lystrup Sogn blev udskilt i 1990, havde Elsted Sogn 3.901, mens Lystrup Sogn havde 3.926 indbyggere. Det gamle Elsted Sogn var således blot blevet delt i to.

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 18. september 1989 læse om opdelingen af det gamle Elsted Sogn. Her fremgik det under overskriften ”Sognet deles pastoratet består”, at Elsted Sogn skulle deles i to så snart Lystrup Kirke kunne tages i brug. Det betød, at der skulle vælges et menighedsråd i hvert sogn, men at der ikke ville være ”en pastorat-deling”. I stedet for to sogne ville pastoratet herefter komme til at bestå af tre sogne: Elsted, Elev og Lystrup sogne med fælles præster og kordegnekontor.

Vokseværk i Lystrup

Elsted var hovedbyen i Elsted Sogn indtil 1877, hvor jernbanen mellem Aarhus og Ryomgård blev anlagt. Lystrup var til gengæld en lille landsby fra begyndelsen af 1300-årene, hvor den gik under navnet Liufstorp.

Med jernbanens anlæggelse forbandt man Aarhus med flere af de omkringliggende landsbyer. I Lystrup opførte man en station, og det resulterede i, at byen voksede markant. Elsted havde ellers tidligere været større end Lystrup, der indtil 1877 kun bestod af et par gårde. Efter jernbanens anlæggelse opførte man en købmandshandel, en kro og et bageri med udsalg og brevsamlingssted. I 1889 blev et andelsmejeri etableret i Bygaden og dette kom til at have en væsentlig betydning for byen helt op i 1900-tallet. Da andelsmejeriet blev ombygget i 1912, var det omdrejningspunktet for flere af områdets bønders produktion. Det modtog mælk fra 77 leverandører med 600 køer og producerede mælk, øst og smør til lokale mælkeudsalg og til Aarhus.

I 1939 anlagde man en vej, der gik hele vejen fra Aarhus og hen over Lystrup Mose til Lystrup. Den fik en yderligere stor betydning for områdets udvikling. Mindre industrier begyndte at placere sig syd for jernbanen og større industrivirksomheder slog sig ned nord for byen. Lystrup blev dermed et af de første udflytterområder for den aarhusianske industri.

I takt med at Lystrup hurtigt voksede og fik en mere markant betydning for området, forsøgte man at skabe klare linjer for administrationen af byen, der var delt mellem flere amter, sogne og herreder. Som tidligere nævnt hørte noget af Lystrup til Elsted Sogn, mens andet hørte til Egå Sogn. For byens smed betød det, at sognegrænsen gik ned gennem huset. Han arbejdede således i Egå Sogn, men boede i Elsted Sogn. Det var en af grundende til, at hele Lystrup i 1952 blev en del af Elsted Sogn.

Lystrup voksede særligt fra midten af 1900-tallet, og det var også herefter, at bebyggelsen i Elsted og Lystrup voksede sammen, sådan som det ses i dag. Indtil da lå de to landsbyer et godt stykke fra hinanden.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Lystrup ligger i et sydvendt skrånende terræn, der falder markant mod Egådalen. Den landskabelige situation opleves særligt fra den nordlige del af Lystrupvej, hvorfra der er smuk udsigt ud over den brede Egådal og Aarhusbugten. Grenåbanen, den nuværende letbane, er anlagt i overgangen mellem skråningerne og ådalen, og jernbanen danner en klar afgrænsning af den ældre by.

Lystrup er oprindeligt en lille landsby, der kendes fra begyndelsen af 1300-årene, hvor byen benævnes Liufstorp. Den oprindelige landsby lå syd for Sønderskoven, hvor der endnu ligger enkelte gårde. Den nuværende by er præget af den byvækst, som fulgte efter anlæggelsen af Lystrup Station på Grenåbanen i 1870'erne.

Den karaktergivende bebyggelse i Lystrup ligger langs Bygaden. Langs det let slyngede vejforløb er der et homogent bebyggelsesforløb med ældre, lave gadehuse langs vejens sydside, og fritliggende, mere villaprægede huse op mod Sønderskoven langs vejens nordside. I vejkrydset imellem Bygaden og Sønderskovvej sender bebyggelsen arkitektoniske signaler om bymæssige ambitioner. Langs Lystrupvej mod nord, ligger et særdeles flot forløb af pyntelige småvillaer.

Selvom den gamle station er nedrevet, fremstår byen som en tidstypisk stationsbybebyggelse. Byens placering omkring Sønderskoven og bugtudsigten fra Sønderskovvej giver sammen med den gamle del af Lystrup identitet til de nyere parcel- og etagehusbebyggelser.

Lystrup Kirke

I Lystrup Sogn findes Lystrup Kirke, tegnet af Anders Bové Christensen og Kaj Mikkelsen fra arkitektgruppen, Regnbuen, i Aarhus. Kirken blev bygget i 1989, og komplekset, der af hensyn til det skrånende terræn byggedes i to etager, kostede 18 millioner at opføre. Foruden kirkerummet består komplekset af to store konfirmandlokaler samt diverse mødelokaler, køkken og kontorer.

Læs mere her: Lystrup Kirke

Befolkningsudvikling i Lystrup Sogn

År Befolkning
1990 3.926
2000 5.126
2002 5.107
2007 5.303
2010 5.379
2015 5.368
2020 5.426
2022 5.324

Se også

Lystrup Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Lystrup Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Lystrup_Sogn&oldid=89263"