Kildegården

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Kildegaarden)
Indlæser kort...

Kildegården (el. Kildegaarden) er en vej og et større bygningskompleks fra 1939 navngivet efter den nærliggende Skt. Nicolaus’ kilde. Den store gule murstensbebyggelse er beliggende mellem bydelen Frederiksbjerg og området ud til Strandvejen overfor Skt. Nicolaus’ kilde ikke langt fra Tangkrogen. Kildegården er, udover selve vejen "Kildegården", omkranset af vejene, Strandvejen, Marselis Boulevard og Adolph Meyers Vej. Kildegården indeholder adresserne Kildegården 1-15 og Strandvejen 48, og består hovedsageligt af lejligheder i størrelsen 2-vær., 2½-vær., 3-vær., 3½-vær.

Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Wilhelm Th. Klemann, og er opført af murermester Gotfred Jakobsen, murermester Anker Jakobsen og tømrermester A. Winkler, der tilsammen havde erhvervet sig grunden af Aarhus Kommune for en pris af 158.000 kr. Byggeriet blev påbegyndt den 27. oktober 1938 og var budgetteret til at koste 1,5 mio kr. Der var rejsegilde på de tre første opgange i Kildegården den 4. marts 1939, og de stod indflytningsklare i oktober samme år.

Planerne til anlæggelsen af den tilknyttede park og have stod stadsgartner L. Sandberg for.

Kildegården på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1240

Litteratur og kilder

  • Aarhus ejendomsarkiv. Kildegården.
  • Aarhus Stiftstidende. Byggeri til 1½ Million begyndt i Dag. 27-10-1938.
  • Aarhus Stiftstidende. Kransen hejst paa "Kildegaarden". 04-03-1939.
  • Aarhus Stiftstidende. Kransegilde i "Kildegaarden". 24-09-1939.