Jens Christian Dyhr
Jens Christian Dyhr (1858-1918) var vognmand og direktør i Aarhus.
Gift med Dagmar Dyhr (f. 1869).
Ridder af Dannebrog 1905. Sekretær i Vognmændenes Forening under Arbejdsgiverforeningen og medlem af Remontekommisionen (militærets mønstringskommission) samt Voldgiftsretten i Hestehandler.
J. Chr. Dyhr arvede i 1883 ”Aarhus' eleganteste Befordringsforretning” efter sin far, A.P. Dyhr. Forretningen havde sit udspring i Graven 10, som var i familiens eje, og hvor de var i stand til at leje temmelig anselige lejemål ud; således f.eks. den seks-værelses lejlighed, der lå i forhusets førstesal og som i to årtier havde været udlejet til kammerherre Brock.
Der gik ikke længe, før forretningen voksede under J. Chr. Dyhrs ledelse, ikke mindst på grund af hans mange nye tiltag for at udvide ydelserne, så han gik fra en skattepligtig indtægt på 4.000 kr. i 1885 til 18.000 kr. i 1900.
Med kendskab til en del af sit kundegrundlag, de velstillede og det bedre borgerskab, introducerede han i 1886 udlejning af lukkede flyttevogne under overskriften ”Nyt for Landliggere” (Aarhus Stiftstidende, 24. sept. 1886). Det krævede ikke så lidt logistik og hestekræfter, når en middelstor borgerfamilie med både interiør og tyende skulle flytte på landet om sommeren, og her så han en niche. Derudover blev der fra hos Dyhr kørt med postvogne og ligvogne - selvfølgelig foruden privat-transport. At det var en “elegant” forretning, turde desuden understreges af, at det var Dyhrs befordring, som tidens mest feterede teaterpersonlighed Johanne Luise Heiberg var anbefalet at bruge under sit ophold i Aarhus i 1889.
Familien Dyhr blev selv landliggere, da Dyhr i 1892 købte ejendommen Vilhelmsminde lidt nord for byen. I 1896 kunne Dyhr udvide sin titel til direktør for Aarhus Omnibus Selskab, byens første sporvognsselskab. To år efter købte han en ejendom på Kirkegårdsvej 8, så han kunne få mere plads til sine køretøjer. I 1903 måtte han opgive omnibuskørselen, men to år senere fik han DSB´s kørsel i Aarhus i entreprise og var desuden drivkraften i en plan om et Automobil-Aktieselskab, der skulle dække Aarhus, Aalborg, Randers og Esbjerg. Projektet blev dog aldrig til noget.
Året før sin død i 1918 fik Dyhr igen tilladelse af Aarhus Byråd til at køre omnibus på ruten mellem Åbyhøj og Store Torv. Samme år var han indgået i kompagniskab med Julius Clausen, der overtog forretningen efter hans død.
Litteratur og kilder
- Victor Jensen: Klunketid og Krigsår (1968), s. 150
