Jacob Nielsen (- 1661)
Fra AarhusWiki
Jacob Nielsen (født i Aarhus, død 19. september 1661) var en aarhusiansk borger og embedsmand.
I kilderne findes han som taxerborger i Aarhus i 1648, oldermand for købmandslavet i 1650, kæmner i 1649, overformynder i 1651 og rådmand i Aarhus indtil sin død i 1661.
Privatliv
Jacob Nielsen var søn af rådmand i Aarhus Niels Ibsen og Maren Olufsdatter.
Han var gift med Karen Nielsdatter (død cirka 1671) og blev far til:
- Sidsel Jacobsdatter, gift med borgmester i Aarhus Jacob Michelsen
- Dorethe Jacobsdatter, gift med Jens Pallesen
- Karen Jacobsdatter, gift med visiterer i Aarhus Peder Rasmussen Halkier
Kilder og litteratur
- H. Friis-Pedersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
- A.S.A. 1933/172,176,1938/126,127 - Huberts II/166 - Hoffmeyer: P.N.