Peder Rasmussen Halkier (1633-1698)

Fra AarhusWiki
Portræt af Peder Rasmussen Halkier efter maleri af Karel van Mander, udført i 1667, Den Gamle Bys billedsamling.

Peder Rasmussen Halkier (født i ca. 1633 i København, død i 1698 i Aarhus, begravet den 22. april samme år i Aarhus Domkirke med skifte af 12. juli 1698) var toldbetjent i Aarhus i perioden 1696-1698 samt toldkontrollør og visiterer fra den 1. januar 1696.

Peder Rasmussen Halkier startede sin karriere med at udmærke sig som spion under belejringen af København og fik som belønning del i godset i Hads Herred. Her antog han navnet Halkier efter en ryttergård i området.

Han blev kongelig drabant den 14. januar 1670.

Privatliv

Peder Rasmussen Halkier blev ifølge kongelig bevilling gift først gang den 2. april 1673 med Marie Magdalene Rasmusdatter (død i november 1688 med skifte af 9. august 1689) og gift anden gang med Karen Jacobsdatter, datter af rådmand i Aarhus Jacob Nielsen og Karen Nielsdatter.

Halkier blev far til:

  • Rasmus Pedersen Halkier
  • Søren Pedersen Halkier (født i ca. 1677)
  • Frederik Christian Halkier (født i ca. 1680)
  • Anna Magdalene Halkier (født i ca. 1680)
  • Niels Pedersen Halkier (født i 1681, død i 1725), degn i Gesing
  • Morten Pedersen Halkier, vicetoldbetjent i Aarhus

Kilder og litteratur

  • H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
  • P.T.6.R.5/124,7.R.1/195 - Jy.S.4.R.2/300 - A.S.A.1933/166,176,1938/126 - Lund: "Danske malede Portræter" 7/38 - Slægtshaandbogen - Hoffmeyer: P.N.