Hestehaven (skov)

Fra AarhusWiki

Hestehaven er et skovområde på 35 hektar beliggende mellem Oddervej (tidligere Hads Herreds Vej), Strandvejen og Skambækken, hvor der tidligere lå flere møller. Skovområdet er en del af Marselisborgskovene.

Navnet kendes tilbage fra 1566, da kong Frederik II befalede lensmand Folmer Rosenkranz at udlægge et område til hestehave, hvor heste kunne gå på græs.

Frederikshøj Kro ligger i Hestehaven. Fra Frederikshøj gik tidligere en hulvej ned til skovfogedstedet Frydenlund (tidligere kaldet Skindertoften), der lå ved området, hvor i dag Hotel Marselis ligger.

Også restauranter Varna ligger i Hestehaven.

Plejehjemmet Hestehaven

Hestehaven er også navnet på et plejehjem der ligger på Hestehavevej.

Litteratur

  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974