Gerda Reppke (1909-2001)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Den første Solbjerg bog præsenteres 13.12.1979 af Gerda Reppke, Solbjerg Lokalarkiv.

Egentlig troede hun, da hun var lille, at hun skulle være romanforfatter. Men det blev Gerda Reppke ikke. Til gengæld fik hun skrevet - og udrettet – så meget andet. I mere end 50 år var hun Solbjergs kulturelle fyrtårn.

Førstelærerens datter

Hun så dagens lys i landsbyen Tulstrup i nærheden af Solbjerg som datter af førstelæreren i en søskendeflok på seks, og med den nærliggende Ask Højskoles forstander til onkel. Hun fik en god opvækst, men aldrig nogen formel uddannelse. ”Det fik kun drenge dengang,”, sagde hun, og den ene bror blev da også nationalbankdirektør.

Allerede som 20-årig blev hun i 1929 gift med den 19 år ældre dyrlæge Helge Reppke og rykkede ind i dyrlægeboligen på Solbjerg Hovedgade. Her passede hun kontoret og de to døtre, der kom til. Men ambitionerne og energien rakte langt videre. I en del år underviste hun i klaverspil og medvirkede som skuespiller og instruktør ved mange amatørforestillinger. Det kulminerede med egnsspillet ”Dage ved en by”, som hun selv forfattede, og som markerede Solbjergs 100 års jubilæum i 1970.

En bogkasse til barberen

Da biblioteksvæsenet i Aarhus i 1942 ville sætte en bogkasse ud til barberen i Solbjerg, fik hun den anbragt på kontoret i hjemmet og bestyrede den derfra. Der blev dannet en biblioteksforening, og senere, i 1947, blev en tyskerbarak indrettet til bibliotek. Det greb om sig, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev hun ansat som deltidsbibliotekar med et par korte kurser på bagen, indtil professionelle bibliotekarer tog over i 1976, da de nuværende lokaler i skolen blev indviet. ”Der skulle to bibliotekarer og to assistenter til at erstatte mig”, udtalte hun senere.

Længe inden da var Gerda blevet involveret i arbejdet med lokalhistorien. I 1963 blev fire sogne lagt sammen til Solbjerg Kommune. I forbindelse med aflevering og samling af kommunale papirer fra diverse gemmer i de gamle sogne manglede man arkivplads til dem. Pladsen blev fundet under den nybyggede Solbjerg Skole, og nøglerne blev overdraget til Gerda Reppke.

Et egnsarkiv bliver til

Samtidig var der opstået et ønske fra en gruppe borgere om et egnsarkiv. Der var dengang ca. 30 i hele Danmark; nu er der over 500. Og Gerda Reppke var selvfølgelig med i gruppen, der fik bevilget 500 kr. af kommunekassen. Det var virkelig pionerarbejde. Gruppen bekostede selv inventar, udtænkte et registreringssystem, og Gerda Reppke tog på studietur – til Fåborg, og fandt på en mere brugervenlig indretning, end hun der så.

Under hendes dynamiske ledelse voksede arkivet hurtigt. Mange frivillige meldte sig under hendes vinger, og der blev oprettet en støtteforening. Efterhånden fulgte der også flere penge med fra kommunen. Den utrættelig leder tog rundt i landet og underviste andre arkivfolk, og hun dygtiggjorde sig i slægtsforskning inklusiv læsning af gotisk håndskrift. Arkivets åbningstid var på et tidspunkt oppe på 18 timer om ugen.

Da bibliotekets nuværende lokaler blev indviet fik arkivet til huse i forlængelse af bibliotekets lokaler. Her residerede Gerda Reppke så i de næste ca. 25 år. Kronen på værket blev hendes bidrag til de fire bøger med titlen ”Fire sogne omkring Solbjerg”, en guldgrube om egnens historie. Hendes mange forskellige bidrag, der fylder 1/3 af bøgerne bærer præg af grundig research i slægtshistorie, navneforskning, socialhistorie med videre og har emner som ”Købmænd og høkere i Tiset sogn”, ”Degne, skoleholdere og lærere”, ”Fattigvæsen og fattighuse”, og ”Pederstorp blev til Pederstrup”. Sidste bind kom i 1990, hvor hun som næsten 90-årig var ”still going strong” og stadig havde sin gang arkivet, dog med en anden leder.

”Egnsarkivets mor”, “Solbjergs grand old lady”. Kært barn har mange navne. Gerda Reppke var en usædvanlig velbegavet, vidtfavnende dame i ordets bedste betydning. På trods af at hun aldrig fik en formel uddannelse, udfoldede hun sine mangfoldige evner på kryds og tværs i lokalsamfundet til gavn og glæde for mange generationer.

Litteratur og kilder