FDB fabrikkerne

Fællesforeningens Fabrik i Viby, 1910.

I starten af 1900-tallet voksede erhvervsmulighederne i Viby da FDB i 1904 erhvervede et stort areal i byen, hvorpå der skulle bygges fabrikker. I 1906 stod de første fabrikker klar.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

Med oprettelsen af Aarhus Arbeiderforening til Anskaffelse af billigt Vinterbrændsel i 1868 blev der gjort det første forsøg på at etablere en brugsforening i Aarhus. Foreningen kunne dog ikke opretholdes, og først i 1904 lykkedes det at oprette en levedygtig brugsforening i Aarhus. Da foregik det imidlertid på den måde, at Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) kom til udefra og oprettede en filial i Aarhus. FDB havde etableret en krydderimølle i Aarhus i 1902, men FDB vurderede, at et større fabriksbyggeri bedre kunne finde sted uden for bykernen. Arealet i Viby havde en god beliggenhed i forhold til varetransport, da det lå tæt ved den jernbanestation som udgjorde mødepunktet mellem den jyske længdebane og Odderbanen, og samtidig lå det tæt ved Gl. Horsens Landevej. På arealet opførte FDB tre fabrikker, nemlig en sæbefabrik, en teknisk-kemisk fabrik og en tovværksfabrik. Indvielsen fandt sted i 1906.

De første fabrikker

Tovværksfabrikken, der først kom rigtig i gang i 1908, producerede høstbindegarn. Sæbefabrikken producerede Marseillessæbe, toiletsæbe og fra 1913 desuden vaskepulver. Den teknisk-kemiske fabrik producerede soja, lædersværte og sennep. I 1912 blev der også opført en margarinefabrik, som startede driften året efter. Fabrikkerne blev i starten styret fra FDB’s filial i Aarhus, men efter at margarinefabrikken var kommet til, fik komplekset i Viby status som selvstændig filial under FDB. I 1926 blev der etableret en fælles kraftcentral for fabrikkerne, og i 1929 påbegyndtes en samlet modernisering af alle fabrikkerne. Margarinefabrikken blev gennemgribende moderniseret, og sæbefabrikken fik et nyt anlæg, mens den teknisk-kemiske fabrik flyttede ind i sæbefabrikkens gamle anlæg, som til formålet blev ombygget. Tilsvarende flyttede tovværksfabrikkens afdeling for høst-bindegarn ind i den teknisk-kemiske fabriks tidligere anlæg og fik nye maskiner ved samme lejlighed. Det var hensigten, at tovværksfabrikkens øvrige dele skulle forblive i det gamle anlæg, som skulle ombygges, men da det brændte ned, blev der opført et nyt anlæg i stedet. Endelig blev der som led i moderniseringen bygget et nyt kontorhus til den samlede administration for Viby-komplekset. Moderniseringen nåede akkurat at blive afsluttet inden udbruddet af den Anden Verdenskrig i 1939.

FDB under og efter anden verdenskrig

Ligesom under den Første Verdenskrig 1914-18 måtte Viby-fabrikkerne under krigen 1939-45 indstille sig på en kraftig materialemangel. Blandt de forskellige erstatningsproduktioner var hør den vigtigste. I 1941 blev der opført en ny fabrik ved navn Linum, der fungerede som centralt hørskætteri for hele landet og desuden leverede en stor del af råvarerne for tovværksfabrikken. Viby-fabrikkerne kom uskadte gennem krigen, og da materialemanglen i de første efterkrigsår var overvundet, kom produktionen igen i fulde omdrejninger. I 1950’erne gennemførtes en ny modernisering, denne gang ikke så meget af bygningerne, men derimod af maskinparken og arbejdsgangen, hvor der bl.a. blev indført akkordløn. Velstandsfremgangen og forbrugsstigningen i efterkrigstiden kom især den kemisk-tekniske fabrik til gode, og den introducerede en lang række nye produkter inden for husholdning, rengøring og hygiejne. Derimod betød genetableringen af normale forsyninger med tekstiler, at hørproduktionen på Linum blev urentabel. I 1956 flyttede produktionen til Brasilien, mens lokalerne i 1958 blev overtaget af Kryddermøllen, som indtil da havde ligget i Aarhus.

Udsigt over FDB’s fabriksbygninger i Viby, 1966. Fotograf O.V.J. Hansen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.

Udvikling og afvikling i sidste halvdel af 1900-tallet

I 1962 blev der opført en kød- og viktualieafdeling på fabriksarealet, og fra denne afdeling blev der udskilt en salatfabrik. I 1964 overtog salatfabrikken nogle lokaler, som moderniseringen af margarinefabrikken havde overflødiggjort. Salatfabrikken havde stor succes, og omkring 1970 fik den sit eget anlæg, idet den overtog den teknisk-kemiske fabriks anlæg. Det skete i forbindelse med, at den teknisk-kemiske fabrik og sæbefabrikken blev slået sammen til en ny enhed under navet Teknisk-Kemisk Fabrik Viby (TKV). FDB havde i mellemkrigstiden erhvervet store lager- og kontorarealer rundt om i blokken mellem Vestergade, Vester Allé og Vesterbro Torv. I 1944 nedbrændte FDB’s isenkramlager på Vesterbro Torv, men det blev genopbygget i 1949, og dette var tænkt som begyndelsen til opførelsen af et nyt stort, samlet lager i blokken ved Vesterbro Torv. Men planen var endnu ikke blevet ført ud i livet, da FDB i 1957 besluttede at nedlægge filialen i Aarhus. I stedet blev denne og de tidligere filialer i Horsens og Randers samlet i et nyt stort centrallager ved fabrikkerne i Viby. Flytningen blev tilendebragt i 1960. Centrallageret blev i 1975 ramt af en eksplosionsagtig brand, som var tæt ved også at ramme det nærtliggende boligområde i Søndervang, men det blev hurtigt genopført.

Fra midten af 1970’erne og frem til 1990’erne blev fabrikkerne langsomt afviklet. En efter en blev de enten nedlagt, frasolgt til andre selskaber og/eller fraflyttet. FDB flyttede sit centrallager til en ny terminal i Hasselager og omdannede lageret i Viby til et lavprisvarehus. Ændringen fra centrallager til lavprisvarehus blev retningsgivende for den ændring, som det efterhånden noget vindblæste fabriksområde senere skulle gennemgå. Omkring år 2000 blev hele fabriksarealet på 55.000 m2 gradvist omdannet til et attraktivt erhvervscenter, idet de gamle fabriksbygninger blev omformet, besmykket og forsynet med nye tilbygninger, i forbindelse med at FDB udlejede dem til andre erhvervsdrivende. Til de sidstnævnte hører især byggemarkedet Bauhaus og mejeriselskabet Arla Foods, som flyttede sit hovedsæde til bygningerne i juni 2010.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
• Jørgen Fink, "FDB’s fabrikker – pioner i Storårhus", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 111-120. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 197. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 119 og s. 129. Bestil materiale
• Mogens Weinreich, "1962: Fra industrikvarter til erhvervscenter", Jyllands-Posten JP Århus 1.2.2003.
• Kay Rasmussen, "Byggeri: Bauhaus til Viby", Jyllands-Posten JP Århus 16.10.2004.
• Maria Dalhoff, "Et kvantespring på 1,7 km", Jyllands-Posten JP Århus 13.6.2010.