Else Marie Pade (1924-2016)

Else Marie Pade var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, Syv cirkler (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.

Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner.

Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960.

Barndom i Aarhus

Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i Marstrandsgade med udsigt over Aarhus Å. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.

Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på Folkemusikskolen. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet The Blue Star Band, der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden Karen Brieg, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet.

Modstandskamp

Under den tyske besættelse introducerede Karen Brieg også Else Marie Pade til modstandsbevægelsen. Da Else Marie Pade en dag havde spyttet efter en gruppe tyske soldater, blev hun jagtet gennem midtbyen. Ved hjælp af sit kendskab til byen slap hun væk på en sporvogn, der kørte hende op til Karen Brieg i Klintegården. Her fortalte Karen hende, at hvis hun fortsat skulle gøre modstand, så måtte hun blive en del af modstandsbevægelsen, og hun indtrådte herefter som yngste medlem i en kvindelig modstandsgruppe under Briegs ledelse.

I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren Hedda Lundh arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland.

Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Modstandsgruppen var blevet stukket, og hun blev arresteret og sat i Aarhus Arrest, hvor hun blev afhørt og banket.

I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder.

Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45, der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på Kasino-Teatret i Aarhus.

Musik

I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.

I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.

I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, En dag på Dyrehavsbakken, der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.

Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, Syv cirkler, og det konkretmusikalske hovedværk, Symphonie magnétophonique, sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.

Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.

Den sene anerkendelse

Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i Dansk Musiks Tidsskrift af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, Syv cirkler. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.

Hun døde d. 18. januar 2016.

Udvalgte værker

• En dag på Dyrehavsbakken, 1955
• Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
• Symphonie Magnétophonique, 1958-1959
• Syv cirkler, 1958-1959
• Glasperlespil I-II, 1960
• Faust, 1962
• Etude I, 1962
• Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
• Illustrationer, 1995

Else Marie Pade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Se arkivalier omhandlende Else Marie Pade i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

• Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek
• Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne, Kbh. 2009. Bestil materiale
• Andrea Bak: Else Marie Pade: En biografi, Kbh. 2009. Bestil materiale
• Hedda Lundh: Ikke noget theselskab: Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen, Kbh. 2002. Bestil materiale
• Seismograf om Else Marie Pade med flere henvisninger til eksterne tekster af og om komponisten
• Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet