Elev Skole

Fra AarhusWiki

Bygget i 1911 og taget i brug den 5. januar 1912.

Skolen blev dog i 1980, udvidet med henblik på at erstatte den 4. klassede skole med en årgangsopdelt for elever på klassetrin fra børnehave- til 5. klasse.

Skolekommissionen i skoledistriktet, som omfattede byerne Elsted, Elev og Lystrup, fik i 1857 brev fra amtsskoledirektionen. Man ønskede en række forhold ved Elsted Skole belyst, og der kan ikke herske tvivl om, at øvrigheden har haft en fornemmelse af, ja måske snarere været vidende om, at skoleforholdene langt fra var tilfredsstillende. Et par år senere pålægges skolekomissionen da også af regeringen i København at bygge et nyt skolehus. Pålægget tages alvorligt, men foranlediger samtidig, at forældre i Elev og Pannerup (i Trige-Ølsted Kommune) henvender sig til kommissionen med ønske om en deling af skoledistriktet, så der bliver mulighed for at bygge en skole i Elev. Med tilslutning fra beboerne i Elsted fremmer skolekommissionen sagen, og i november 1859 foreligger ministeriets tilladelse til deling af skoledistriktet og bygning af nye skoler i såvel Elev som Elsted. Fra 1860 er der skole i Elev. I 1911 bygges den nye skole, der tages i brug den 5. januar 2012. Mange år senere, i 1980, udvides skolen med henblik på at erstatte den 4. klassede skole med en årgangsopdelt for elever på klassetrin fra børnehave- til 5. klasse.

Skolen forbliver gennem alle årene en lille skole, som ved kommunesammenlægningen i 1970 havde 23 elever. I 1989 var elevtallet 83 og senest viser statistikken, at der i skoleåret 2000/2001 går 91 børn i skolen, fordelt på klassetrin fra børnehave- til og med 5. klasse. Efter 5. overføres eleverne i almindelighed til Hårup Skole, men valg af Elsted og Lystrup skoler er også muligt.

Hvis beboerne i Elsted i 1968 havde stemt for en sammenlægning med Elsted Kommune, ville Elev Skoles dage givetvis have været talte, men sådan gik det ikke. Men et par årtier senere var der påny problemer. I 1990 var Elev Skole en af fem skoler i kommunen, som skolevæsenet på grundlag af prognoser måtte anse for lukningstruede. De andre var i Ajstrup, Lisbjerg, Møllevang og Rundhøj. En status ved indgangen til skoleåret 2000/2001 viser, at kun Ajstrup Skole definitivt har måttet dreje nøglen om.

Elev skole besat under 2. Verdenskrig

I slutningen af krigen kom der 15 tyske soldater til Elev for at blive indkvarteret i Elev Skoles gymnastiksal. De skulle bevogte en udsigtspost, der var ved at blive bygget på en bakketop uden for Elev til højre for Koldkilde (nu er der et vandhul, fordi der senere blev gravet grus på stedet). Udsigtsposten blev aldrig færdig, men soldaterne blev på skolen til krigen var slut. Det var mest ældre mænd, der var for gamle til at sende til fronten, og eleverne fik lidt snak med dem.

Arne Sørensen, der i dag bor i det gule hus ved Skolestien over for skolen, fortæller om engang, han kom galt af sted: Jeg havde snakket en del med én af tyskerne og følte mig ret tillidsfuld, så jeg sagde, at jeg syntes Hitler var dum! Tyskeren sagde ingenting, men dagen efter blev jeg kaldt til side af lærer Venning, der så meget alvorlig ud. Den tyske soldat var gået til læreren og fortalt om episoden. Det kunne være gået rivegalt, for soldaten kunne blive straffet for ikke at gribe ind, og min far kunne blive hentet til afhøring ved tyskerne, og i det mindste fået en påmindelse om, at opdrage sin knejt ordentligt! Men jeg følte mig alligevel lidt som en helt, at jeg turde sige til en tysker, at Hitler var dum!

Mod slutningen af krigen blev man nogle steder plaget af tyske bander, der bl.a. stjal cykler og tøj, som de ville tage med hjem til Tyskland. I Elev blev man alarmeret fra Elsted om, at en sådan bande var på vej. Man kontaktede de tyske soldater i skolen, og den øverstbefalende sørgede for at ”røverne” blev sendt tilbage til Hesselballe, hvor de vist nok kom fra. I Elev skulle der ikke stjæles noget!

Den øverstbefalende boede bag vinduet midt på det store billede fra 1929. Det ses også, at skolen og gymnastiksalen oprindeligt ikke var bygget sammen.

Nogle af de tyske soldater indridsede deres navne på muren ind til skolens gymnastiksal. På en af dem er et hjerte, hvor der står: J. K. 1945, og inde i hjertet står der Wien. Han hed Joseph Korbels og var østriger og absolut ikke tyskervenlig.

Litteratur og kilder