Conrad Ottesen Wechmann

Conrad Ottesen Wechmann blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og blev begravet 31. januar 1755.

Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719 blev han beskikket som sognepræst ved Aarhus Domkirke efter den tidligere provst Jeremias Anchersens død samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken, var han samtidig blevet provst og den første stiftsprovst i Hasle Herred.

Dette var magister Johan Matthias Hammerich, der var sognepræst ved Aarhus Vor Frue Kirke og provst i Ning Herred, meget utilfreds med. Han havde jo da været ansat siden 1706 og var dermed den ældste sognepræst i byen. Derfor mente han også, at han burde havde stillingen som provst i Hasle Herred. Der blev klaget til kancelliet, og kong Frederik IV befalede herefter, at sognepræsten ved Domkirken også fremover skulle være stiftsprovst og provst i Hasle Herred.

Alligevel søgte Hammerich med stor heftighed at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede af egen drift det, som hørte under stiftsprovstens embede.

Under præsteordinationen af Conrad Wechmann, skubbede Hammerich Wechmann væk fra den plads, der tilkom ham under ceremonien. Også denne sag havnede på kong Frederik IV's bord med det resultat, at Hammerich fik en alvorlig reprimande af biskoppen.

Slagsmålet om kirkestolen

Aarhus Domkirke 1890. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang

Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.

Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.

Sagen endte hos biskoppen, stiftsprovstinde Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.

Børnerig familie

Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719, Otto Christian i 1720, Mette Kirstine i 1722, Lovise Sofie Magdalene i 1724, Anna Sofie i 1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1).

For sønnen Otto Christian Wechmann. der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der:

"Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788." (2).

Litteratur og kilder

• J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Andet halvbind. 1906.
• Jens Clausen (red.): Aarhus gennem Tiderne. Bind 3. 1941
• (1) Nygaards sedler. Statens Arkiver. Dansk Data Arkiv.
• (2) Keldby og Elmelund sogne