Anerovej
Fra AarhusWiki
Anerovej er vej, som ligger i Terp i Viby. Vejen går mellem Sydtoften og Matildelundsvej i Viby.
Vejen blev navngivet i 1968 efter gården Anero på Viby Mark. Gården havde et jordtilliggende på 8,8 hektar. I 1888 overtog gårdejer Mads Rasmussen (1864-1943) ejendommen. Han var født i en husmandsfamilie i Gram ved Skanderborg, og han var i 1889 blevet gift med Ane Madsen (1865-1935), en gårdmandsdatter fra Slet i Tranbjerg. Det er meget tænkeligt, at gården har fået navn efter hans hustru, Ane. Efterhånden blev en tredjedel af jorden drevet som gartneri. Sønnen Aksel overtog gården i 1912 og gjorde den kendt for sit gartneri med omkring 300 forskellige sorter georginer eller dahlia.
Anerovej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018