Matildelundsvej
Matildelundsvej er en vej, som ligger i Viby. Vejen er en sidevej til Søndervangs Allé i Viby.
Navngivet i 1968 efter gården Mathildelund. Den havde et jordtilliggende på 10,5 hektar og var udflyttet fra Viby i 1848. Ejendommen har haft mange ejere gennem tiderne. En af dem var restauratør C.I. Lauritzen fra Frederiksbjerg. I 1874 mageskiftede han sit værtshus i Graven med gården på Viby Mark.
Christen Iversen Lauritzen (1829-1904) kom fra Boddum ved Thisted. Han giftede sig i 1866 med Ane Marie Haslund (1844-1920) fra Aarhus. To år efter fik de datteren Mathilde Sofie Laurette Lauritzen, og det er således hende, der har givet navn til gården. I 1884 afhændede han gården og slog sig senere ned som en kendt viktualie- og delikatessehandler i Vestergade 19 i Aarhus.
Matildelundsvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018