Aarhus Metodistkirke

Fra AarhusWiki
Aarhus Metodistkirke.
Foto: Kio Jørgensen. 15-04-2019.
Aarhus Metodistkirke beliggende i Øgadekvarteret.

Aarhus Metodistkirke er en del af Metodistkirken i Danmark og har til huse i Betlehemskirken på hjørnet af Hjarnøgade og Thunøgade. Menigheden blev stiftet 1886, og kirken, der blev tegnet af Marcus Bech Fritz, blev opført i 1912. Tidligere havde menigheden haft lokaler Bethel i Posthussmøgen.

Om metodisme

Metodismen er et evangelisk kristent trossamfund med ca. 70 millioner medlemmer på verdensplan. Metodismen opstod i England i 1700-tallet som en vækkelsesbevægelse indenfor den anglikanske kirke. Bevægelsen blev stiftet af den anglikanske præst John Wesley, der til trods for det senere brud med den anglikanske kirke holdt fast ved den anglikanske kirkes dogmatik. Bevægelsen startede som en studiegruppe på universitetet i Oxford under navnet ”the Holy Club”. Navnet metodisme blev oprindeligt givet som et spotte- og øgenavn til ”the Holy Club”. Navnet henviser til klubbens meget praktiske tilgang til kristenlivet og metodiske udlevelse af den livsførelse, som bliver beskrevet i Det Nye Testamente. John Wesley tog imidlertid navnet til sig, fordi ordet metodist kommer af det græske meta odos, som betyder ”en, der går vejen”, hvilket John Wesley anså for at være en ærestitel, eftersom det også var et navn, der blev brugt om de første kristne.

Metodismen spredte sig til Nordamerika, og efter USA blev en selvstændig nation efter uafhængigheden fra England, voksede metodismen sig til en af de mest udbredte kirkeretninger i USA. Denne udbredelse gjorde, at mange danske immigranter i USA kom i kontakt med metodismen, og nogle af dem bragte den med sig tilbage til Danmark. I Danmark blev metodismen ofte udbredt af en enkelt person eller lille gruppe, som missionerede i private hjem.

Historie i lokalområdet

Metodismen blev bragt til Aarhus fra Horsens i 1886 og vandt indpas som en del af de vækkelsesbevægelser, der havde stor succes i Danmark på det tidspunkt. Fra 1886 og frem voksede metodistmenigheden i Aarhus sig så stor, at behovet for egen kirkebygning opstod. Resultatet blev indvielsen af BetlehemskirkenHjarnøgade i 1912. Betlehemskirken ejes og benyttes stadig af menigheden i Aarhus.

I 1917 blev der tilbygget et diakonissehjem, der i dag fungerer som kontorer, mødelokaler og festsal til officielle kirkelige arrangementer. Tidligere var der også tilknyttet et plejehjem til Betlehemskirken, som senere blev drevet i samarbejde med Aarhus Kommune. I 2011 blev plejehjemmet renoveret og omdannet til ungdomsboliger.

Organisation

Metodistkirken i Aarhus er del af den globale metodistkirke ”The United Methodist Church”. ”The United Methodist Church” forgrener sig ud til mindre enheder, der organisatorisk er forbundet med hinanden via årsmøder og konferencer. Både de lokale valg af medlemmer og de større organisatoriske beslutninger fortages ved et flertals- og repræsentativt demokrati, som er en del af de demokratiske grundprincipper, der bl.a. også giver retningslinjer for en jævn fordeling af poster mellem køn, alder og race.

På lokalt plan afholdes der hvert år et årsmøde eller årsfest. Her aflægger præsten rapport for det forgangne år, og der afholdes valg af bl.a. menighedsrådsformand samt andre poster, der skal varetages indenfor den lokale kirke. Ved årsfesten vælges også de medlemmer, der skal repræsentere den lokale kirke ved den nationale konference. Den nationale konference består af lige dele præster og menige medlemmer (præsterne er automatisk medlem i kraft af deres embede). Den nationale årskonference vælger medlemmer til Centralkonferencen, der er enheden, som varetager et givent geografisk område. På den måde varetager metodistkirken i Nordeuropa de skandinaviske og baltiske lande.

Centralkonferencen afholdes hvert fjerde år og har bl.a. til opgave at udpege biskopper og vælge medlemmer til Generalkonferencen.

Generalkonferencen afholdes ligesom Centralkonferencen hvert fjerde år og er det øverste organ i metodistkirken. Medlemmerne i Generalkonferencen står for udarbejdelse, og eventuelle ændringer, af kirkeordningen samt de retningslinjer og regler, som de lokale kirker styres efter.

Lokalt er kirkens præst den religiøse leder. Som ansvarlig for de lokale præster i Danmark står biskoppen, hvis embede også dækker Norge, Finland og Sverige. På verdensplan har metodistkirken et biskoppeligt råd, der består af 60-70 biskopper, men en egentlig religiøs leder for hele kirken findes ikke.


Medlemmer

I metodistkirken opererer man med to medlemskategorier. Ethvert medlemskab kræver, at man er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn (den treenige dåb), men denne dåb behøver ikke have fundet sted i en metodistmenighed. Den ene gruppe går under navnet døbte medlemmer og indbefatter alle med tilknytning til kirken, som er døbt. Døbte medlemmer har igennem dåben muligheden for at blive viet og få deres børn døbt i kirken og anden kirkelig omsorg.

Den anden kategori går under betegnelsen bekendende medlemmer. De bekendende medlemmer er ofte personer, der er bevidste om deres tro, og som ønsker at tage aktiv del i kirken og dennes anliggender. Før man kan opnå et bekendende medlemskab, skal alle ansøgere igennem et undervisningsforløb, der skal være med til at sikre, at ansøgeren har et grundigt kendskab til kirken. Undervisningen afsluttes med besvarelsen af tre spørgsmål (se religiøs/spirituel praksis). I tilfælde af at ansøgeren ikke er døbt, sker dette umiddelbart inden optagelsen. Som bekendende medlem har man mulighed for at blive valgt ind i de organisatoriske organer indenfor metodistkirken.

Udover døbte og bekendende medlemmer findes der også en kontaktkreds med en mere løs tilknytning til kirken. Denne gruppe anses ikke for værende medlemmer, men nærmere som venner af kirken eller religiøse shoppere. Kontaktkredsens tilknytning til kirken opstår bl.a. gennem nogle af kirkens andre aktiviteter.

I Aarhus består metodistkirken af ca. 100 bekendende medlemmer og ca. 75-80 døbte medlemmer. Der er en overvægt i antallet af kvindelige medlemmer, og gennemsnitsalderen ligger på mellem 40 og 45 år. Udover de faste medlemmer vurderes der at være en stor gruppe mennesker med tilknytning til Betlehemskirken samt en del besøgende med anden etnisk baggrund end dansk.


Økonomiske forhold

Metodistkirken er en frikirke og modtager ikke penge fra staten. Kirkens medlemmer betaler selv kirkens bygninger, drift samt præstens løn. Kirkens økonomi opretholdes derfor gennem donationer. Medlemmer kan lave en forpligtigelseserklæring overfor Skat, der giver et skattefradrag på kontingentet til frikirken. Donation er dog helt frivillig, og der doneres under kollekt ved gudstjenesten. I tilfælde af økonomiske problemer kan en kirke søge midler hos hovedorganisationen, således at præstens løn kan blive betalt.


Religiøs/spirituel praksis

De primære religiøse praksisser i metodistkirken er gudstjeneste, bøn og bibellæsning. Gudstjenesten i Betlehemskirken bygger på den kristne gudstjeneste, som den tager sig ud i de fleste protestantiske kirker, her med udgangspunkt i den anglikanske kirkes dogmatik og struktur (se Den Anglikanske Kirke). Gudstjenesten, der foregår hver søndag kl. 10.30, indledes med velkomst og sang. Musikken fylder en stor del af gudstjenesten, og deltagerne kan frit bestemme, om man vil synge stående eller siddende. Til trods for at en del af sangene er rytmiske lovsange, spilles der også traditionelle salmer. Umiddelbart før prædikenen er der indsamling, eller kollekt, hvor deltagerne kan donere det beløb, de finder passende, men donation er som før nævnt frivillig. Prædikenen foregår på gulvet mellem alter og menighed og gives frit udenfor tekstrækken, det vil sige, at præsten ikke er forpligtet på at prædike ud fra en bestemt tekst på en bestemt søndag. Præsten understreger, at det er vigtigt, at prædikenen skal tale til menighedens hverdag og ikke blot være teologiske overvejelser.

Der er mulighed for nadver hver anden søndag. At nadveren fejres hver anden uge, skyldes en ældre tradition fra en tid, hvor metodistkirken led af præstemangel, og hvor lægprædikanter ofte måtte forestå gudstjenesten. Eftersom lægprædikanterne ikke kunne forvalte sakramenter, måtte menigheden ”nøjes med” at holde nadver, når en præst var til stede i kirken. Et element, der er centralt for Betlehemskirken, er refleksionstiden. Her får menigheden tid og ro til at tænke over et givent emne.

Under prædikenen er der mulighed for at deltage i en børnekirke. Børnekirke er et tilbud, som har til hensigt at forkynde prædikenens budskab, så at det er forståeligt for børn, og samtidig give forældrene ro til at høre prædikenen. Tilbuddet varetages af en frivillig fra menigheden.

Hos metodisterne døber man børn, men dåben ses ikke som den begivenhed, der gør barnet til Guds barn, men som den begivenhed, der indlemmer barnet i det kristne fællesskab. I metodistkirken er det hele menigheden, der står fadder, og den forudsætter derfor, at både forældre og menighed besidder en ”levende tro”. Menigheden har derfor en pligt til at videregive den levende tro til den barnedøbte. Dåben beskrives som en gave fra Gud, som man skal forholde sig til gennem hele livet, og dåben er en del af den proces, der fører til den bekendelse eller omvendelse, der følger, når barnet er blevet modent.

Således er dåben ikke en del af bekendelsen, men en selvstændig begivenhed. Ethvert døbt medlem bestemmer selv, hvornår vedkommende vil bekende sin tro, og det førnævnte undervisningsforløb varierer, alt efter hvor stort et kendskab man har til metodistkirken. Som sidste led i bekendelsen skal den enkelte bekende og bekræfte, at vedkommende tror på Bibelen og Jesus Kristus som sin frelser, og at vedkommende vil være trofast mod metodistkirken. Herved opnås status som bekendende medlem.

I Betlehemskirken har man mulighed for at deltage i smågrupper. Smågrupperne er ikke et unikt fænomen for metodistkirken og kendes også fra andre kirker under navnet cellegrupper. Smågrupperne er en enhed indenfor kirken, hvor det primære formål er bibellæsning og bøn. Men smågrupperne har også karakter af socialt samvær og omsorg. Grupperne holder fx også fællesspisning og hjælper hinanden med diverse hverdagspraktiske ting såsom børnepasning og reparationer i private hjem. Grupperne har en leder, der formidler kontakten til præsten, hvis der er behov for, at denne kommer indover til vejledning i forbindelse med mere personlige problemer.

Udover gudstjeneste og smågrupper findes der flere forskellige aktiviteter med en social og religiøs dimension. Blandt de faste aktiviteter er ”total torsdag” for børn og unge, seniorkreds, lovsangsaftener og gospelkor.

Kirken har en missionskreds, der har til formål at informere om og samle penge ind til kirkens missionsarbejde, der udelukkende er rettet mod internationale projekter.


Eksterne relationer

Metodistmenigheden i Aarhus har et stort ønske om at vokse sig større. Det hænger sammen med evangeliets budskab om at skulle udbrede den kristne tro. Udover missionsarbejdet udenfor Danmark retter mission sig primært mod mennesker, som endnu ikke har et forhold til kirke og kristendom. Det gælder både ikke-kristne og personer, som er døbt og konfirmeret, men ikke har det førnævnte forhold til kirke og kristendom. Der er dog ikke tale om at ”stjæle” medlemmer fra andre kirker, herunder folkekirken.

Menigheden i Aarhus har ikke nogen særlig kontakt til andre grupper. Kontakten til andre metodistmenigheder er, udover de forskellige konferencer, også begrænset.


Forandringer

Kirkebygningen er den samme som tidligere, men sammen med ombygningen af det tidligere plejehjem (nu ungdomsboliger) har lokalerne gennemgået en renovering. Indholdsmæssigt er gudstjenesten stadig den samme, men det musiske fylder mere og er blevet en væsentlig faktor for kirkens image. Ifølge præst Ove Sørensen er kirkens stærke rytmiske profil samt gospelkoret ”ReJoice” nogle af de elementer, der gør kirken velbesøgt. De mange besøgende søger derfor i højere grad til Betlehemskirken, fordi gudstjenesteformen tiltaler dem, end af teologiske grunde.

Betlehemskirken har haft en tilgang på 30-40 medlemmer indenfor de sidste 10 år, og sammenlagt med at under 10 har udmeldt sig, har kirken en god fremgang. Betlehemskirken ser sig selv som et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne, og især kirkens gospelkor trækker mange ikke-medlemmer til.

Se også

Litteratur og kilder

  • Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Store dele af artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.