4. Maj Kollegiet

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.16375444709281,"lon":10.181726312066695,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003E4. Maj Kollegiet\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"4. Maj Kollegiet\n","link":"","lat":56.16375444709281,"lon":10.181726312066695,"icon":""}],"imageoverlays":null}

4. Maj Kollegiet er et kollegium på Fuglesangs Allé, som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

• Adresse: Fuglesangs Allé 24, Aarhus V.
• Arkitekt: C.F. Møller.

Formål

4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter besættelsen med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

Arkitektur

I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt Møllevangskirken, Tandlægekollegiet, Musikkonservatoriet og Handelshøjskolen. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet. 4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Tjørnelunden

I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren Knud Nellemoses skulptur Ung falden mand, som skulle berette om frihedskampens ofre og fanger.

I Tjørnelunden er også opstillet Neuengamme-monumentet. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for augustoprøret under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen. Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark. Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet. Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

Se også

• Kollegier i Aarhus.

4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet 4. Maj Kollegiet

Litteratur og kilder

• 4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000, 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. Find på biblioteket.
• Poulsen, Mogens Brandt: Århus arkitekturguide, Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Find på biblioteket.
• Aarhus Kommunes byggesagsarkiv.
• 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.