Vestergade 42

Fra AarhusWiki

UNDER UDARBEJDELSE

Vestergade 42

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade XX
Bygning

Kulturmiljø
Vestergadekvarteret


Vestergade 42 er en hjørneejendom mellem Vestergade og Grønnegade i det centrale Aarhus.

I første halvdel af 1700-tallet tilhørte ejendommen klejnsmed Erich Rasmussen (1698-1784) og var 6 fag forhus i en etage og bindingsværk. Sidehuset langs Skidenstræde (fra 1830 Grønnegade) var ligeledes 6 fag i en etage og bindingsværk. De efterfølgende ejere ændrede ikke meget på bygningerne. Ejerne var en høker, to avlsmænd, en vognmand og en slagter.

Ved auktion i 1813 blev hjørneejendommen overtaget af tobaksspinder Peder Andersen Grarup i Mejlgade, og da han døde senere samme år, blev den afhændet til Hans Nielsen Bech (1770-1834). Selv boede han på det modsatte hjørne i nr. 27. som købmand.

Han foretog i 1816 en ombygning af sidelængen mod Skidenstræde (Grønnegade), som blev forhøjet til to etager, og i 1831 lod han forhuset mod Vestergade forhøje til to etager. Det var med henblik på, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) med hustru og deres fem børn kunne flytte hertil i 1831 fra Guldsmedgade. Niels Bech døde kun 42 år gammel og enken Maren Wissing flyttede over til svigermoren i nr. 27, hvor hun senere lærte Malthe Conrad Lottrup (1815-1870) at kende.

Gården blev solgt i 1844 til jurist Laurits Nellemann, der i 1848 solgte den videre til fæstemand Anders Hansen (1818-1883). Han blev født i Melbjerg i Ry Sogn som søn af en husmand. Han blev gift i 1843 med Mariane Elisabeth Pederstrup. Han lod i 1850 opføre et nyt baghus og forhøjede forhusets bagside til to etager. Han solgte den igen i 1869 til sagfører Jens Peter Baastrup.

I slutningen af 1800-tallet var det hovedsagelig udskænkning, at lokalerne blev anvendt til. Først en værtshusholder, en restauratør og sidst en gæstgiver. Derefter blev det små-håndværkere, der tog over næsten frem til i dag. Nu er der igen udskænkning på stedet, og hvor Café Vestergade har været her siden 1989.



350px|thumb|right|FOTO-TEKST


  1. REDIRECT Name of article

Vestergade 42 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

[1]

Litteratur og kilder