Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.
Besættelsen i 1940 - 1945 var ganske hård ved den gamle kaserne. Således blev den beslaglagt af tyskerne, der føjede en række træbarakker til de eksisterende bygninger, ligesom kasernen den 31. oktober 1944 blev ramt af det bombardement, der ellers var rettet mod det nærliggende universitet. I den forbindelse gik de to staldbygninger samt værkstedsbygningen til grunde.
Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.
Indkvartering
Allerede i årene 1881-1889 var en del af 3. Artilleriafdeling indkvarteret i "Sukkerhuset" på Høegh-Guldbergsgade, hvorefter mandskabet rykkede op på Artillerikasernen. 3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment).
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:
1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron
1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling
1940-1945 Besat af tysk militær
1945-1948 ?
1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment
1951-1969 Jydske Telegrafregiment
1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969
1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978, dog forbliver mindre dele af styrken i Århus
1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne og bliver derefter flyttet til Karup - nu som en del af Hærens Operative Kommando.
1993 Århus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne
I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Århus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet.
Litteratur og kilder
Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann Bestil materiale
De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 Bestil materiale
_1910.jpg){kind=link}
_1920.jpg){kind=link}
_1944.jpg){kind=link}