AarhusWiki

Mejlgade 53

Version fra 21. okt. 2022, 10:28 af MiaGulvadJørgensen (diskussion | bidrag) MiaGulvadJørgensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Mejlgade 53''' er en adresse på Mejlgade i det indre Aarhus. Grunden ved Mejlgade 53 var en del af det ældste Aarhus. På et kort over byen fra 1675 kan det ses, at denne strækning af Mejlgade allerede var bebygget, og det havde den formodentlig været i nogen tid - måske endda fra omkring 1200-tallet, hvor Skt. Olufs Kirke var blevet bygget og kunne betjene områdets kirkegængere. Adressen har dog ligget i den nordlige yderkant af Aarhus helt frem til...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Mejlgade 53 er en adresse på Mejlgade i det indre Aarhus.

Grunden ved Mejlgade 53 var en del af det ældste Aarhus. På et kort over byen fra 1675 kan det ses, at denne strækning af Mejlgade allerede var bebygget, og det havde den formodentlig været i nogen tid - måske endda fra omkring 1200-tallet, hvor Skt. Olufs Kirke var blevet bygget og kunne betjene områdets kirkegængere. Adressen har dog ligget i den nordlige yderkant af Aarhus helt frem til byportene blev nedlagt i 1851.

Lejegård og håndværkerbolig

I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged Christen Lauritsens gård, der var opdelt "i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede." Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke.

I 1760'erne var Mejlgade 53 ejet af klejnsmed Søren Nielsen og i 1770'erne til 1800'erne af klejnsmed Christen Danielsen. Sidstnævnte boede selv i den ene del af gården, mens en anden familie lejede sig ind hos ham og boede i den anden del. I 1787 kan man se, at den anden familie bestod af musikantsvend Jens Henr. Düring. I 1801 var Christen Danielsen flyttet fra adressen, men ejede det stadig. Dette år ses to nye beboere på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling, der boede i hver deres del af gården.

På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann, der inden 1817 afhændede den til vognmand Peder Jørgensen. Peder Jørgensen opbyggede sig efter alt at dømme en god vognmandsforretning på adressen og boede der stadig i 1840, hvor han havde stilling som "hyrekusk". I 1845 flyttede skrædder Lauritz Høltzermann ind i den ene del af gården, mens Peder Jørgensen blev boende i den anden. Mellem 1850 og 1855 blev gården solgt til Søren Pellegaards enke, hvorefter den overgik til vognmand Søren P. Meyer. I mellemtiden var det kommet nyt lejer i gården, nemlig skræddermester Claus Lauritzen Holtzemann, der formodentlig var Lauritz Høltzermanns søn.

I slutningen af 1850'erne døde Søren P. Meyer, og hans enke overtog ejerskabet af gården, men gav det tilsyneladende hurtigt videre til en slægtning, Christen Nielsen Meyer. På dette tidspunkt var den tidligere lejer flyttet ud, og en del af gården blev nu lejet ud til vævermester Johan Møller.

I 1863 blev Mejlgade 53 sat til offentlig auktion, hvilket blev annonceret i Aarhus Stiftstidende. Her blev adressen beskrevet som bestående af "9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 [kvadrat]-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."

Møbelfabrik

Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1871 - blev gården købt af Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907).

Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning Mejlgade 53, hvori der i 1885 blev solgt "extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."

I 1898 solgte Lottrup gården til bødkermester J. Mikkelsen, der inden århundredeskiftet en stor værkstedsbygning til bødkeri med dampkraft og elektrisk belysning. Hans firma blev et af byens største bødkerier, og en overgang havde han otte bødkersvende, to lærlinge og fire savskærere, otte andre folk til at betjene maskinerne samt 10 arbejdsdrenge i sit brød på én gang. Mikkelsen var en afholdt arbejdsgiver og indførte endda en - for datiden - progressiv regel i sin fabrik, der forbød svendene i at slå arbejdsdrengene.

Fabrikkens speciale var at lave øltræer til bryggerierne i Aarhus, og han forsynede også til en stor spritfabrik i Mejlgade 52, der var ejet af J.S. Lottrup. Han formåede at opbygge sig et netværk af kunder over hele Danmark og blev endda så populær, at han kunne eksportere sine varer til udlandet.

Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde Aarhus Møbelfabrik på adressen. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne.

Værtshus og spillested

I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. Fronthuset, der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes Værtshuset, hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr. gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder med følgesvend, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet:

"Vi fandt stedet rart og meget afslappet at være i og konstaterede at ikke så mange støttede Grevinde Danner ved at drikke øl. De fleste foretrak kaffe og en god diskussion om de emner, de forskellige grupper finder brændende. Det var et specielt sprogbrug, med hver sætning sluttende med et Ik'os' med eftertryk. Og i hvert fald udtrykte alle stamgæsterne en holdning ved den måde, de var uniformerede på. Er der et spædbarn med, hygger det sig i en partchworkbetrukket dyne. Lilla og lapper og lunt storstrik have en pæn placering, men vi kom i cowboytøj og passede også ind i interiøret."

I nyere tid har Mejlgade 53 været central inden for Aarhus' musik- og kulturliv. Spillesteder som Musik Caféen, Gyngen og TAPE har alle opholdt sig på adressen og arrangeret koncerter og events, og i dag ligger spillested og vinylshoppen Super sammesteds.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mejlgade_53&oldid=73186"