Teatret over Løveapoteket

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Løveapoteket på Store Torv 5. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz (1828-1906), ca. 1865, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.
Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797 Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Teatret over Løveapoteket var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange Det Dramatiske Selskabs Teater.

Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af Det Dramatiske Selskab d. 5. januar 1800. Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien, der havde overtaget Løveapoteket i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.

Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

En af de borgere, der oftest lavede forestillinger på teatret over Løveapoteket, var O.G.F. Bagge. Oprindeligt var han ikke fra Aarhus, men kom til byen i 1809 for at opføre en forestilling. Til den havde han skrevet "epilog", som han fremsagde på teatrets scene. Den lød:

Uvant at tale frygtsom jeg fremtræder,
Endog iblandt saamange Ædle, Ah!
Fra Eder strømmet mine bedste Glæder
Til Eder strømme maa mit Hjertes Tak;
Tak! - at dette Ord dog kunde sige
Alt hvad jeg føler, men ei tolke kan
Naar Sukke fra mit rørte Hjerte stige
Og vidne min Erkiendtlighed er sand!
Om end mig Skjebnen skiller vidt fra Eder,
Om Fjelde taarne sig imellem her,
Om vild Sydora sine Bølger spreder
Og ej mit Suk kan kommer Eder nær:
Da er et Minde i min Sjel tilbage,
Et minde, om det Gode de mig gav
I kjer Erindring alle Dage
Skal følge mig indtil min Grav.

Hans optræden blev - i hvert fald i hans egen optik - modtaget med stor varme, og han indrykkede hurtigt en annonce i Aarhus Stiftstidende, hvor han gav udtryk for sin taknemmelighed. Han skrev:

Jeg aflægger herved min ærbødige Taksigelse til det respective forenede dramatiske Selskab i Aarhuus for Laanet af dets Theater. Mine Medspillende og de Herre Musici ligeledes. Stedse skal mine Herrers Godhed vorde indpræget i mit Hjerte og min Erkjendtlighed skal først ophøre med mit liv.
Ærbødigst
O.G.F. Bagge

Succesen på teatret over Løveapoteket var åbenbart nok til at lokke Bagge til at blive i Aarhus, hvor han slog sig ned som danselærer. I årenes løb opførte han adskillige forestillinger, og udover solooptrædener lavede han også diverse opvisninger med eleverne fra sin danseskole.

Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles og familien Veltheim, der opførte en "dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands".

Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig, at der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på det gamle rådhus. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at "vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab", hvorefter der fulgte en grundig og stærkt rosende beskrivelse af det ene nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets "Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse". Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede tidens tendens med opmærksomhed og glæde ved scenekunst: "Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur." Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

I april 1815 afholdte Reddelin derfor auktion over ”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.”

Året efter åbnedes det første Aarhus Teater i Kannikegade.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Teatret_over_Løveapoteket&oldid=70112"