Rosensgade

Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.

Rosensgade ligger mellem Volden og Mejlgade tæt ved Aarhus Domkirke. Bagsiden af den tidligere Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank førte ud til Rosensgade. Også Aarhus tidligere rådhus, der senere var politistation og nu er KØN, havde bagfacade mod gaden.

Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede Mejlgade. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere den katolske bispegård, hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888).

Ejendomme

• Rosensgade (nu nummer 11): Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand Ove Høegh-Guldberg, blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til Vestergade 51.
• Rosensgade 14-20. I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi.
• Rosensgade 32. Aarhus Privatbank begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32, for et par år senere at flytte til Store Torv. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6.

Rosensgade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Rosensgade

Kilder og Litteratur

• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018