Aarhus Bispegård

Fra AarhusWiki

Oprindeligt lå Aarhus Bispegård nord for domkirken - ved Rosensgade. Efter reformationen blev et tidligere kapitelhus på Bispetorvet indrettet til bispegård.

Aarhus Byråd så i midten af 1800-tallet gerne bispegården nedrevet, men biskop Brammer modsatte sig dette. Da Brammer forlod bispeembedet i 1881, var byrådet dog ikke sene til at få bispegården nedrevet.

Efter nedrivning på Bispetorvet flyttede bispeembedet i 1882 sin administration til den herskabelige ejendom på hjørnet af Sønder Allé og Fredensgade. Her havde bispeembedet domicil frem til til 1962. Denne ejendom er siden kendt under navnet Bispegården.

Fil:Den gamle bispegård.jpg
Den gamle bispegård, som lå nord for Domkirken ved Rosensgade/ Domkirkepladsen
Aarhus Bispegård, ca. 1865, foran Aarhus Domkirke på Bispetorvet kort før nedrivningen.