Aarhus kommunale børneoptagelseshjem
Byrådet besluttede på et byrådsmøde 18.oktober 1906 at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn efter en sag, hvor politiet på værgerådets foranstaltning havde afleveret tre tvangsfjernede børn på fattiggården.
Optagelseshjemmet holdt i starten til i en bygning på Vester Allé, men flyttedes
Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem holdt fra omkring 1911 til i en ejendom på hjørnet af Vestergade og Vester Allé. Fra 1917 lejedes lokaler af Begravelseskassen "Aarhus" i Christiansgade 18, hvor frk. Koch tidligere havde holdt skole. I 1925 flyttedes en del af børnene herfra til det nyindrettede børneoptagelseshjem "Højvang".
En privat forløber
Pleje- og Børnehjemsforeningen i Aarhus Stift oprettede i starten af 1905 Aarhus’ første optagelseshjem for børn i en 3-værelses lejlighed, som foreningen lejede i vuggestuen Marthahjemmet i Thunøgade 35. Hjemmet havde kun plads til 6-8 børn, og blev hurtigt for lille til at dække behovet.
Pengene til oprettelsen kom fra en del af overskuddet fra byens første Børnehjælpsdag, der blev afholdt tidligere på året, og foreningen modtog en periode tilskud fra kommunen.
Kilder og litteratur
- Vejvisere for Aarhus
- Aarhus byråds journalsager, Journalnummer 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Journalnummer 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917