Viby Skole

Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Vibys bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. Viby Skole, der som moderskolen var den ældste, Rosenvangskolen fra 1928, Vestergårdskolen fra 1952 og Søndervangskolen fra 1969. Anneksskolen på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til Marselisborg, der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen ”til det hus på Viby kirkefortov”, som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings ”regeringstid” i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny ”hvid” skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.

Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet har i de seneste årtier ligget i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.

Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra Århus H og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.

Forfatter og ophav: Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000

Litteratur og kilder

• Viby Skole 1906-1981. 1981 Bestil materiale