Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)

Fra AarhusWiki
Version fra 7. nov. 2013, 11:37 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''' - født 11.03.1846 Ebeltoft - død 31.01.1937 Brabrand, Aarhus Gift 27. februar 1873 i København med...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Murermester, fabrikant, byrådsmedlem Anton Aksel Scheel Thomsen - født 11.03.1846 Ebeltoft - død 31.01.1937 Brabrand, Aarhus

Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Århus amt.

A. Thomsen aflagde svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus.

Sammen byggede de to brødre flere store bygninger i Aarhus. Her i blandt klostret, Garnisonssygehuset, banegården, Skt. Pauls Kirke samt flere bygninger ved Clemensbro. Brødrene var også virksomme i andre dele af landet.

I 1883 oprettede brødrene en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi. Firmaet kaldte de Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik, og brødrene Thomsen var i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 kom også en cementfabrik i Brabrand til virksomheden.

Thomsen var medlem af bestyrelsen for murermesterforeningen, som han var med til at stifte 1880. Han var også i bestyrelsen for Grundejerforeningen i 1882-84 og af håndværkerforeningen i 1893. Han var også medlem af teatrets repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg til opførsel af det nye Aarhus Teater.

Thomsen var meget interesseret i kommunalt arbejde og i 1894 blev han og Harald Jensen valgt ind i byrådet, som de første socialdemokrater. Her sad han indtil december 1904.

Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for Aarhus Folkeblad og en ivrig forkæmper for ligbrænding.

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.