C. Langballe & Søn

Fra AarhusWiki
Version fra 7. nov. 2013, 09:58 af Stinejensen (diskussion | bidrag) Stinejensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''C. Langballe & Søn''' var et firma med speciale i kalk og mørtel. Firmaet hed tidligere C. Langballe med blev senere overtaget af Langballes søn og i den forbindelse o...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

C. Langballe & Søn var et firma med speciale i kalk og mørtel. Firmaet hed tidligere C. Langballe med blev senere overtaget af Langballes søn og i den forbindelse omdøbt.

Firmaet blev startet i 1934 da Carl Christian Langballe og A. C. I. Leth købte en købmandsgård ved Vestergades port. Firmaet var startet ved at Langballe havde indskudt 174 rigsdalere og Leth det dobbelt som en start til forretningen. Her drev de to herre købmandsforretning, hvilket de havde sans for og derfor hurtigt fik tjent deres penge hjem. Firmaet udvidede hurtigt til handel med brændevin, krudt og slibesten. Der blev også bygget nye pakhuse og et salthus. I 1838 fik Leth sin del af kapitalen udbetalt og Langballe drev firmaet videre alene. Leth overtog en anden forretning i byen hvor han handlede med kolonialvare.

Tegl- og kalkbrænderi

I 1840 købte Langballe et [Langballes teglværk|tegl- og kalkbrænderi] i den nordlige del af Nørre Alle ved Langelandsgade. Teglværket var blevet anlagt i 1828. På teglværket blev der produceret bygningsmaterialer, kalk og mørtel. De producerede materiale gjorde at der kunne leveres totalleverancer til de mange byggerier i byen. I takt med at teglværket voksede mistede Langballe interessen for købmandshandlen som han i 1850’erne solgte.

Langballe var ikke uddannet inden for teglværk og var derfor afhængig af at have et godt samarbejde med en teglbrænder. Han fik dog hurtigt etableret nogle gode forbindelse og fik fra 1842 et fast samarbejde med en lokal teglbrænder som holdt de næste 20 år.

Saltværk

I 1851 begynder langballe at drive et saltværk i byen. Saltværket blev hurtigt en god forretning. I 1855 annoncerede han for det i Århus Stiftstidende.”Fra mit Saltraffinaderi kan bestandig faaes godt, fiint og smukt Smørsalt, og ligeledes grovere Salt, efter Tidens billigste Priser.” Saltraffenaderiet blev drevet under navnet A/S Aarhus Saltværk.

Otto Langballe

I 1870 trådte Langballes søn, Otto Langballe ind i familievirksomheden. Otto var med til at udvide virksomheden. Blandt andet benyttede firmaet sig af de muligheder som jernbanenettet gav i kraft af lettere handel med de omkringliggende områder. Tidligere havde firmaet blandt andet transporteret sine vare via skibe, da Langballe havde sit eget rederi med tre skibe. I 1880’erne aftog rederivirksomheden sig i kraft med at dampskibene gjorde sit indtog.

Otto Langballe var ikke kun interesser i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejde meget for at få jernbanen til Ryomgård til at fortsætte til Grenå. Odderbanen havde han også en finger med i dannelsen af. Derudover sad han i adskillige bestyrelser.

C. Langballe og Søn

C. Langballe & søn på Aarhus Havn i 1969

I 1885 døde C. Langballe og Otto Langballe overtog forretningen. Han arbejde vider e med kalk og tegl. Blandt andet arbejde han for at få flere mindre kalkbænderier til at samarbejde for at mindske konkurrencen. Dette blev senere til Kalkværksforeningen. Otto Langballe havde flyttet kalkværket fra Vesterbro Torv til Spanien for enden af Jægergårdsgade.

Otto Langballe døde i 1910 og virksomheden gik videre til hans søn Hans Adolf Langballe. Hans Langballe flyttede firmaets hovedkontor til samme adresse hvilket gjorde at kalkværket som allerede lå på Havnen fik større indflydelse på firmaet. Teglværket mistede langsomt sin vigtighed og Hans Langballe lukkede det i 1917. Herefter fokuserede firmaet på kalk og mørtel produktionen. I 1948 blev firmaet omdannet til et aktieselskab.

Hans Langballe døde i 1954, hvor efter han søn, Lennart Langballe overtog virksomheden. Lennart Langballe drev firmaet videre med fokus på bygningsmaterialer. Han trak sig i 1976 tilbage fra forretningein. I 1980’erne blev firmaet overtaget af Faxe Kalkbrud og senere solgt til Aarhus Møtel Compagni.