Indlæser kort...

Skåde Sogn ligger i Aarhus Kommune og er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Ning Herred. Sognet var i 2022 hjemsted for 10.455 indbyggere, hvoraf 7.902 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Skåde Sogn blev udskilt af Holme Sogn i 1949.

I Skåde Sogn findes bebyggelserne: Skåde (1341 Scothæ), Skåde Bakker, Grumstolen, Holme Bjerge, Højbjerg, Kragelund, Råhøj, Saralyst.

Skåde Skole er opført i 1906, Kragelundskolen i 1938,Unge Hjems Højskole 1960-61

Landskabet er præget af Holme Bjerge med, den i 1873-fredede, Jelshøj (128 m) som højeste punkt. De nærmeste omgivelser er naturfredede. Ved Saralyst er udgravet et par rige grave fra ældre romersk jernalder.

Frederikskirken blev opført i perioden 1942-44 for en samlet pris af 290.000 kr.

Befolkningsudvikling i Skåde Sogn

År Befolkning
1955 5.521
1970 7.283
1980 7.033
1990 8.378
2000 9.546
2002 9.651
2007 9.913
2010 9.973
2015 10.713
2020 10.618
2022 10.455

Se også

Skåde Sogn på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skåde Sogn

Litteratur og kilder: