AarhusWiki

Søndre Kirkegård

Søndre Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige udenfor Brobjerg Port. Kirkegården nedlagt i 1926 for at give plads til byens nye rådhus og Rådhusparken.

Kapellet på Søndre Kirkegård før det blev revet ned i 1926.

Kirkegården anlægges

Søndre Kirkegård blev anlagt på et ni tønder land stort område og indgangen til kirkegården lå ved hjørnet af Sønder Allé og Frederiks Allé.

I 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.

I Danmarks Kirker fra 1976 kan man læse at: Regnskabets oplysninger tyder på, at hegningen i første omgang kun gennemførtes langs Skanderborgvej, over for den mosaiske kirkegård. Mod nord opsattes 1819 et træstakit, der overførtes fra Frue kirkegård ... og bestod af 38 fag, som maledes olivengrønne med hvide »hoveder«. En trediedel af hegnet bestod af et jorddige, indtil fru Malling 1826 skænkede 400 rdl. til opførelse af det resterende stykke.

På kirkegården blev opførte tømrermester Steinbrenner et kapel, der blev nedrevet igen i forbindelse med kirkegårdens nedlæggelse i 1926.

Den første til at blive begravet på Søndre Kirkegård var pigen Ane Schmidt 2. november 1818. Ane var datter af købmand Peder Larsen Schmidt, hvis gravsted stadigt er bevaret i Rådhusparken.

Kirkegården sløjfes

Sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 1926. Kirkegården blev nedlagt i forbindelse med opførelsen Aarhus Rådhus og Rådhusparken, der blev indviet i 1941.

Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra Frederiks Allé hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

Endvidere findes der i parken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 33 er over familien til Julius Høegh-Guldberg og Ove Høegh-Guldberg.

Gravsten i Den Gamle By

I følge Nationlmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten fra Søndre Kirkegård være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.


To af de nævnte sten opbevares nu i Den Gamle By: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder.

Af ikke bevarede gravsteder var blandt andet biskop Gerhard Peter Brammers familiegravsted.

Flytning af gravsteder

I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård.

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård

Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Søndre_Kirkegård&oldid=14011"