Kolt

Tidligere landsby, nu forstad i Aarhus Kommune, hører under Kolt Sogn.

Har været stavet Koldt og i 1320 var navnet Koltee.

Historie

Byen er vokset fra mindre landsby til i 1980'erne at fremstå som storlandsby, hvilket skete med etableringen af den med den gamle landsby sammenhængende Kolt Haveby, og nu er Kolt forstadsby til Aarhus.

Kolt-Kunnerup havde indtil 1980'erne i det store og hele bevaret sit gamle bebyggelsesmønster. Gårdene (i alt 11) lå i hvert fald omkring midt-1970'erne omtrent som omkring 1800. Kun 3 af dem er senere udflyttet. Dertil kom to bolsteder, af hvilke det ene tidligt sluttedes sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med et tydeligt tyngdepunkt omkring kirken. Så godt som alle havde en lille jordlod i de fjernereliggende dele af bymarken, og inden 1875 var en stor del af husmændene flyttet ud.

Samtidigt fandt en betydelig udstykning sted i gårdenes ydermark i den østlige del af byjorden. De forladte bytomter blev kun delvis genbebygget. Bebyggelsens hus"øer" er tildels fortsættelser af de gamle husmandsejendomme. Det gælder således den vestligste del af bebyggelsesudløberen langs Kunnerupvej, men ikke den nordlige langs Fuglekær­vej. Efter 1875 er der kun i begrænset omfang sket parcellering med hen­blik på oprettelse af nye landbrugsejendomme, og udviklingen har været præget af stor stabilitet, indtil byen er blevet inddraget i den storårhusianske byudvikling ved etableringen af parcelhus­kvartererne i Hasselager og Kolt Haveby. Udvikling har gjort det gamle Kolt til et appendiks til den nye boligby.

Kolt Sognegård, Kunnerupvej. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Kolt Kirke

Opført i perioden mellem 1150 og 1250. I korgulvet fandtes under restaureringen i august 1956 i alt 28 mønter, hvoraf den ældste var slået under Valdemar Sejr (1170-1241).

I 1600-tallets sidste halvdel overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Den var under grevskabet til den i 1802 på en auktion blev solgt til sognemændene. Kirken overgik til selveje i 1924.

Kolt Skole

I Kolt har der været skole fra ca. 1720 til 1854, og igen fra 1978.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. I Kolt er her inkluderet Kunnerup, selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet (Ormslev).

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Kolt, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Geografi og bevoksning:

Landsbyen er placeret på en plan flade i et højt bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.

Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, især i den nordlige del af landsbyen, hvilket indebærer en positiv miljømæssig værdi.

Bygninger og erhverv:

Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.

Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms­ by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord­ sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.

I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af en del gennemgående biveje og landsbyen må siges at udgøre et mindre trafikknudepunkt. koltvej og Svanlevvej er belastet af en del gennemgående tung trafik, mens de resterende veje er mindre befærdede. Det interne vejnets form er ugrenet og relativt retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes enkelte grusbelagte fortove.

År	1974
Indbyggertal	120
Antal bygninger	75 bygninger fordelt på 40 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	3 samt kirken
Særkende for landsbyen	Af negative faktorer er en del gennemgående trafik og planeringsarbejde til et nyt parcelhuskvarter i den sydlige udkant. Positive faktorer er dels den fremtrædende beplantning, især i den nordlige landsbyhalvdel, samt generel fin orden ved bygningerne. Der er en fin udsigt fra landsbyen imod nord, mens udsigten mod de andre verdenshjørner er mere triviel og præget af landbrugsjorde. Kolts fremtid er som en del af den stærke udvikling, der er i gang syd for landsbyens gamle kerne, og landsbyen Kolt kan bidrage på en positiv måde til områdets fremtids fysiske miljø.

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm

Danmarks Kirker bind 5, s. 2177.