Aarhus Byråd
Aarhus Byråd er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i Aarhus Kommune. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver).
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen.
Aarhus Borgerrepræsentation
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme. I 1857 fik byen nyt rådhus, hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre rådhus på Store Torv.
Aarhus Byraad
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et byråd. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.
Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov.
Også selv om der var begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel. Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.
Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.
Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.
Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.”
I 1909 kom der en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21. Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget rådhus på Rådhuspladsen, hvor byrådet stadig holder til. I 1970 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 31 i forbindelse med kommunesammenlægning.
Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd. Se Medlemmer af byens råd.
Se også
Kilde
- Byens råd – dengang
- Gejl, Ib - ”Århus – byens historie” bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
