Aarhus Handelsforening blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.

Foreningens første formand var konsul J.M. Mørk. Hans efterfølgere var købmændene Emil Secher, M.R. Koppel, Hans Broge, Otto Langballe, Otto Mønsted, Rudolph Wulff, Joh. Baune og bankdirektør Fr. Nørgaard.

Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder i 2000 Erhverv Aarhus. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.

Se arkivalier omhandlende Aarhus Handelsforening på AarhusArkivet.dk

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aarhus Handelsforening

Kilder og litteratur

  • Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 1937
  • Jens Clausen et al.: Aarhus gennem Tiderne, bind I-IV, 1939-1941