11.872
redigeringer
Gellerupparken: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Boligblok Gellerup.jpg|350px|thumb|right|Boligbloks facade i Gellerupparken. Foto: Jens Tønnesen | [[Fil:Boligblok Gellerup.jpg|350px|thumb|right|Boligbloks facade i Gellerupparken. Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv, 1995]] | ||
[[Fil:Udklip Gjellerup Nordgård.JPG|350px|thumb|right|Gellerup Nordgård lå frem til Gellerupparkens opførelse i 1968 isoleret fra anden bebyggelse. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]] | |||
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken, der er under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard, Den Gamle Bys billedarkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]] | |||
[[Fil:Gellerupparken ved opførelse.jpg|350px|thumb|right|Familie kigger på lejligheder i den nye Gelleruppark, da området er under opførelse. Foto: Ole Ryolf, Aarhus Stadsarkiv, 1970]] | |||
'''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]]. | '''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]]. | ||
| Linje 15: | Linje 18: | ||
===Gellerupparken i dag=== | ===Gellerupparken i dag=== | ||
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5.600 mennesker i Gellerupparken og [[Toveshøj]], som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, [[Gellerup Badet]], [[Gellerup Scenen]], [[Cirkus Tværs]], en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013. | Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5.600 mennesker i Gellerupparken og [[Toveshøj]], som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, [[Gellerup Badet]], [[Gellerup Scenen]], [[Cirkus Tværs]], en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013. | ||
===Navnet og forhistorien=== | ===Navnet og forhistorien=== | ||
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der lå hvor [[City Vest]] senere blev opført. Det meste af selve Gellerupparken blev opført på jord tilhørende [[Tousgård]]. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. | Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der lå hvor [[City Vest]] senere blev opført. Det meste af selve Gellerupparken blev opført på jord tilhørende [[Tousgård]]. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. | ||
===Planerne blev lagt === | ===Planerne blev lagt === | ||
I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at tre lejligheder kunne færdiggøres om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor. | I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at tre lejligheder kunne færdiggøres om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor. | ||
| Linje 31: | Linje 30: | ||
=== En by i byen === | === En by i byen === | ||
Tanken bag Gellerupparken var at skabe en by i byen med plads til omkring 10.000 beboere, som i en form for minisamfund kunne få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i umiddelbar nærhed til boligen. I årene efter Gellerupparkens opførelse blev der i tilknytning til boligområdet opført skole, kirke, bibliotek, kulturcenter og svømmebad samt indkøbscenteret Gellerup Center. Foruden anlæggelsen af grønne områder mellem boligblokken blev der endvidere opført forskellige udendørs faciliteter såsom bold- og tennisbaner, kælkebakke og en såkaldt ”pædagogisk legeplads”. | Tanken bag Gellerupparken var at skabe en by i byen med plads til omkring 10.000 beboere, som i en form for minisamfund kunne få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i umiddelbar nærhed til boligen. I årene efter Gellerupparkens opførelse blev der i tilknytning til boligområdet opført skole, kirke, bibliotek, kulturcenter og svømmebad samt indkøbscenteret Gellerup Center. Foruden anlæggelsen af grønne områder mellem boligblokken blev der endvidere opført forskellige udendørs faciliteter såsom bold- og tennisbaner, kælkebakke og en såkaldt ”pædagogisk legeplads”. | ||