Vorrevangen: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 20: Linje 20:


67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.  
67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.  
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m<sup>2</sup> i etagearealer.
Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.
Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.


== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==
== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==
Linje 34: Linje 28:


Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.
Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.
===Udbygningen af Vorrevangen===
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m<sup>2</sup> i etagearealer.
Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.
Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.
Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]].
Vorrevangen II består af 21 enfamiliehuse beliggende på Bethesdavej 27, Havrebakken 14, 15, 17, 20, 33, 34, Hvedevangen 11,32, Risvang Allé 73,75,79, Vejlby Ringvej 6,12,16,24, og Kornbakke Allé 65,68,73,81,84. Afdelingen er opført i 1953-59.


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
812

redigeringer