Ormslev Kirke: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten. | '''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten. | ||
I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere. | I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis (1691-1763)]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere. | ||
Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken. | Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus. | Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus. | ||
Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus | Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)|Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje. | ||
== Se også == | == Se også == | ||
Versionen fra 11. nov. 2022, 10:42
Ormslev Kirke ligger på en forhøjning midt i landsbyen, Ormslev. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.
I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev Christian Friis (1691-1763). I 1825 blev tårnet gjort lavere.
Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af Harald Borre (1891-1964) og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.
Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, Mikkel Rasmussens, bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.
Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus Bispestol. Dette år erhvervede biskop Jens Iversen Lange sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i Aarhus Domkirke. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst Terkel Abildgaard, døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til Mogens Friis (1623-1675), der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til Jens Knudsen i Tåstrup, der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.
Se også
Ormslev Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Ormslev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/ormslev-kirke/
