Ferdinandspladsen

Ferdinandspladsen er en plads i Riis Skov, som tidligere var hjemsted for et traktørsted.

Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884

Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, prins Frederik Ferdinand, som også Aarhus Tekniske Skole var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole.

Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment.

Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.” Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede H. A. Thomsen en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører.

I slutningen af 1800-tallet begyndte byens socialdemokratier at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.

Restauratører på Ferdinandspladsen

I 1890’erne var værten N. Thorengaard. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til Aarhus Byråd om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ”hulter til bulter mellem hinanden”. Det blev derfor vedtaget at bygningen skulle laves i stand med en ny 2. etage til beboelse.

Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af Charles A. Ehlers som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var Ejnar Sørensen, som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen var når Aarhus Borgerlige Skydeselskab holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at til at opføre en pavillon bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af Vilhelm Puck. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at havde været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen.

I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper.

Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen.

Ferdinandspladsen på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Ferdinandspladsen

Kilde

• ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966
• ”Århus dengang og nu” fra 1972
• Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet