Museumsbroen

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.156126 longitude=10.197121> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197121, 56.156126] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "small",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

Den tidligere mølleeng i 1892 med Aarhus Museum til højre for åen. Til venstre Bryggeriet Ceres. I baggrunden Vesterbro Mølle. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til Thorvaldsensgade. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er Slusebroen.

Museumsbroen. Angiveligt bygget i 1884. Broen krydser Aarhus Å mellem Museumsgade og Thorvaldsensgade. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som ”Jernbroen".

Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog Aarhus Kommune drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer Ernst August Weis og dennes mor, Bertha Weis, ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.

I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i Aarhus Byråd. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge stadsingeniøren, A.J. Rambøll, var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen var færdig ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag.

Broens udseende og konstruktion

Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde, ”Jernbroen”, opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion, med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt, fra den originale, da kommunen overtager den.

I hver af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet af slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn, med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra da broen stadig var kørebane for bilister.

Litteratur og kilder

• Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 15. august 1889
• Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 23. januar 1936