Frederik Christian Mailand-Hansen (1850-1933): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 28: | Linje 28: | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] |
Versionen fra 10. apr. 2019, 09:59
Glarmester og forgylder Frederik Christian Mailand-Hansen, medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1894 - 31. december 1899, for partiet Højre.
Født 27. august 1850 i Broager sogn, Sønderborg amt, død 1. juni 1933 i Aarhus. Forældre: Gæstgiver Peter Mailand-Hansen og hustru Frederikke Lorentzen. Gift 28. december 1880 i Aarhus med Ditlevine Jensine Margrethe Zebis, født 18. april 1855 i Aarhus, død 11. januar 1931 i Aarhus, datter af bagermester Carl Frederik Zebis og hustru Cathrine Johanne Margrethe Nicolaisen.
Mailand-Hansen vej til Aarhus
Mailand-Hansen var uddannet som glarmester og forgylder 1864-68 i Sønderborg. For at undgå preussisk militærtjeneste udvandrede han i 1868 til Danmark, hvor han aftjente sin værnepligt. Mailand-Hansen rejste en tid som svend i Tyskland; i 1875 etablerede han sig først i Køge, men allerede i 1876 overtog han glarmester V. Gamsts forretning i Ågade i Aarhus.
Karrieren i Aarhus
I 1877 løste Mailand-Hansen borgerskab i Aarhus og i 1880 flyttede han til Søndergade 7, hvor han oprettede et forgylderi med ramme- og listefabrikation. I 1914 flyttede han til Klostergade 16, hvor han havde forretning til 1924.
Foreningslivet
Mailand-Hansen glemte aldrig sin fødestavn, og han tog 1887 initiativet til oprettelse af Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn, som han var formand for 1887-92 og 1919-25. I 1925 blev han denne forenings første æresmedlem. Mailand-Hansen havde et godt navn inden for håndværkerstanden. Han sad i bestyrelsen for Århus Glarmesterforening og Glarmestrenes landsorganisation i Danmark, som han var med til at oprette 1888 og var formand for til 1904. Han var medlem af Århus Grundejerforenings bestyrelse 1888-92, medlem af byrådet 1894-99 og af Århus Haandværkerforenings bestyrelse 1889-1909 (formand 1896-1909). Hans store indsats og interesse for håndværkerstanden - også i byrådet - medførte, at han udnævntes til æresmedlem af Århus Haandværkerforening, Glarmesterlauget i Danmark og Århus Glarmesterforening.
Som menneske var Mailand-Hansen venlig og omgængelig. Familien havde en ret stor vennekreds. Han havde en poetisk åre og har skrevet flere digte og lejlighedssange. Han døde i Filtenborgs Stiftelse.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget for fattigvæsenet 1894-99
- Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-99
- Sundhedskommissionen 1894-96
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.