Oluf Galthen Bech (1830-1905): Forskelle mellem versioner
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oluf Bech (1830-1905).jpg|thumbnail|Oluf Bech]] | [[Fil:Oluf Bech (1830-1905).jpg|thumbnail|Oluf Bech]] | ||
Købmand og Grosserer '''Oluf Galthen Bech'''. | Købmand og Grosserer '''Oluf Galthen Bech''' Medlem af borgerrepræsentationen, senere [[Aarhus Byråd]] 1867-1872. | ||
Født 29. april 1830 i Århus, død 19. juli 1905. | Født 29. april 1830 i Århus, død 19. juli 1905. | ||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Gift i Manchester, England i 1860 med Elisa Robinson, død 1. juli 1908. | Gift i Manchester, England i 1860 med Elisa Robinson, død 1. juli 1908. | ||
===Bechs virke i Aarhus=== | ===Bechs virke i Aarhus=== | ||
Linje 14: | Linje 14: | ||
===Bechs internationale projekter=== | ===Bechs internationale projekter=== | ||
Bech begyndte i 1850'erne at sælge korn i England. Handelsturene til England bragte ham til både Liverpool, Hull, Newcastle, | Bech begyndte i 1850'erne at sælge korn i England. Handelsturene til England bragte ham til både Liverpool, Hull, Newcastle, Leeds, Darlington, London og Manchester. I sidstenævnte by blev han i 1860 gift med den engelske Elisa Robinson. | ||
I England oplevede Bech, hvordan kornbørser effektivt fungerede | I England oplevede Bech, hvordan kornbørser effektivt fungerede, et koncept han gerne så overført til Aarhus. Hjemme i Aarhus blev han derfor en drivende kraft bag oprettelsen af [[Aarhus Børs]], der blev indviet 8. november 1866. | ||
I | I januar 1866 udsendte han en pjece »Om oprettelsen af kornbørser i provinserne set fra et praktisk standpunkt«, og det var kun naturligt, at det var ham, der holdt indvielsestalen, da børsen i Aarhus åbnedes i 1866. I 1871 deltog han i en diskussion om »Næringsfriheden og opkøbet af landmandens produkter« i tilslutning til N. Pedersen i Årslev, der havde hævdet meninger, som Bech selv havde forfægtet lige siden han i 1863 var kommet hjem fra England. Bech, der var handelsuddannet i England og engelsk gift, interesserede sig også meget for handelsforbindelserne mod vest, og det var ham, der skrev en henvendelse til myndighederne om at få en engelsk konsularagent i Århus. | ||
===Bechs andre poster=== | ===Bechs andre poster=== | ||
Bech havde flere tillidshverv i Århus. I 1869 var han kasserer og sekretær i Århus Landboforening | Bech havde flere tillidshverv i Århus. I 1869 var han kasserer og sekretær i Århus Landboforening og gennem en årrække var han Børskomiteens formand. Det var ham, der i anden halvdel af 1860'erne forfattede en række af Handelsforeningens henvendelser til myndighederne. I 1868 og 1869 sad han i den første bestyrelse for Det Jydsk-Engelske Dampskibsselskab. | ||
Bech havde andre poster end borgerrepræsentationen, eksempelvis: [[Hospitalsdirektionen]] 1867, [[Sundhedskommissionen]] 1867, [[Gas- og belysningskomiteen]] 1867, [[Gaskontrolkomiteen]] 1868, [[Sygehusudvalget]] 1868-72, udvalget for den offentlige belysning 1869-72, [[Havneudvalget]] 1870-78. | Bech havde andre poster end borgerrepræsentationen, eksempelvis: [[Hospitalsdirektionen]] 1867, [[Sundhedskommissionen]] 1867, [[Gas- og belysningskomiteen]] 1867, [[Gaskontrolkomiteen]] 1868, [[Sygehusudvalget]] 1868-72, udvalget for den offentlige belysning 1869-72, [[Havneudvalget]] 1870-78. |
Versionen fra 4. sep. 2018, 08:18
Købmand og Grosserer Oluf Galthen Bech Medlem af borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd 1867-1872.
Født 29. april 1830 i Århus, død 19. juli 1905.
Forældre: købmand, fabrikant, skibsreder, borgerrepræsentant Marcus Galthen Bech og hustru Jacobine Caroline Galthen.
Gift i Manchester, England i 1860 med Elisa Robinson, død 1. juli 1908.
Bechs virke i Aarhus
Oluf Galthen Bech var søn af den i Aarhus så kendte Marcus Galthen Bech og Jacobine Caroline Galthen. Faderen var købmand og ved dennes død i 1863 overtog Oluf faderens købmandsvirksomhed sammen med broderen, Marcus Galthen Bech. Bech overtog i 1857 sammen med J. Kolding M. C. Lottrups produkt-, tømmer- og kolonialhandel, der blev videreført under firmanavnet J. Kolding & Bech. I 1859 over tog Kolding forretningen som eneindehaver, og B. drog til England, hvorfra han vendte tilbage i slutningen af 1863. Den 3. dec. 1863 tog han borgerskab som købmand i Århus.
Bechs internationale projekter
Bech begyndte i 1850'erne at sælge korn i England. Handelsturene til England bragte ham til både Liverpool, Hull, Newcastle, Leeds, Darlington, London og Manchester. I sidstenævnte by blev han i 1860 gift med den engelske Elisa Robinson.
I England oplevede Bech, hvordan kornbørser effektivt fungerede, et koncept han gerne så overført til Aarhus. Hjemme i Aarhus blev han derfor en drivende kraft bag oprettelsen af Aarhus Børs, der blev indviet 8. november 1866.
I januar 1866 udsendte han en pjece »Om oprettelsen af kornbørser i provinserne set fra et praktisk standpunkt«, og det var kun naturligt, at det var ham, der holdt indvielsestalen, da børsen i Aarhus åbnedes i 1866. I 1871 deltog han i en diskussion om »Næringsfriheden og opkøbet af landmandens produkter« i tilslutning til N. Pedersen i Årslev, der havde hævdet meninger, som Bech selv havde forfægtet lige siden han i 1863 var kommet hjem fra England. Bech, der var handelsuddannet i England og engelsk gift, interesserede sig også meget for handelsforbindelserne mod vest, og det var ham, der skrev en henvendelse til myndighederne om at få en engelsk konsularagent i Århus.
Bechs andre poster
Bech havde flere tillidshverv i Århus. I 1869 var han kasserer og sekretær i Århus Landboforening og gennem en årrække var han Børskomiteens formand. Det var ham, der i anden halvdel af 1860'erne forfattede en række af Handelsforeningens henvendelser til myndighederne. I 1868 og 1869 sad han i den første bestyrelse for Det Jydsk-Engelske Dampskibsselskab.
Bech havde andre poster end borgerrepræsentationen, eksempelvis: Hospitalsdirektionen 1867, Sundhedskommissionen 1867, Gas- og belysningskomiteen 1867, Gaskontrolkomiteen 1868, Sygehusudvalget 1868-72, udvalget for den offentlige belysning 1869-72, Havneudvalget 1870-78.
Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.