Carl Bertelsen (1842-1916): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Carl Bertelsen (1842-1916).jpg|thumbnail|Carl Bertelsen]] | [[Fil:Carl Bertelsen (1842-1916).jpg|thumbnail|Carl Bertelsen]] | ||
Købmand og byrådsmedlem '''Carl Bertelsen'''. | |||
Født 18. august 1842 i Kjellerup, Hørup sogn, Viborg amt, død 16. februar 1916 i Aarhus. | |||
Forældre: gårdmand Bertel Iversen og hustru Ane Kirstine Sørensdatter. | |||
Gift med Abil (Abigael) Marie Johannsdatter Sass, født 29. december 1844 i Engestofte sogn, Maribo amt, død 13. maj 1901 i Aarhus, datter af indsidder Johann Sass og hustru Birthe Hansdatter. | |||
===Forretningen i Aarhus=== | |||
Han kom i handelslære som 15-årig. I 1868 startede han egen forretning i [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bechs]] gamle købmandsgård i [[Borgporten]], men året efter flyttede han til [[Skt. Olufs Gyde]], og i 1881 nyindrettede han sig i [[Mejlgade]] 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største udenfor København. I 1901 var han med til at starte Esbjerg Bryghus. | |||
Kort efter at Carl Bertelsens hustru var død, opgav han i 1902 forretningen og overdrog den til en af sine ansatte. Han engagerede sig aldrig særligt i byens foreningsliv; kun i [[Aarhus Handelsforening]], hvor han lod sig vælge ind i bestyrelsen i 1879, og i 1889 fratrådte han arbejdet her. Hans dybe religiøsitet førte ham derimod over i et aktivt arbejde, når det gjaldt hjælp til trængende eller til foretagender af religiøs karakter. Her bidrog han rundhåndet ved personlig medvirken eller med økonomisk støtte. | |||
===Bertelsens andre poster=== | |||
I 1870'erne var han en af initiativtagerne ved indsamlingen til et forsamlingshus for Indre Mission, og blandt mange andre mærkede institutioner som [[Magdalenehjemmet]] og [[Sømandshjemmet i Havnegade|Sømandshjemmet]] hans gavmildhed. I 1905 oprettede han et legat til driften af [[Ormslev Børnehjem]]. Han var medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1880-1884 og igen 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet. Herudover var Bertelsen medlem af eller repræsentant i [[Brolægningsudvalget]] 1880-84, [[Udvalget for vejvæsenet]] 1880-84, [[Sygehusudvalget]] 1882-84, 1894-99, [[Forskønnelsesudvalget]] 1894-99, Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] 1894-99, samt [[Sygekasseudvalget]] 1897-99. | |||
[[Carl Bertelsens Gade]] på [[Frederiksbjerg]] er opkaldt efter ham. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Linje 9: | Linje 22: | ||
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale] | *Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale] | ||
*Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale] | *Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale] | ||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
[[Kategori:Politikere]] | [[Kategori:Politikere]] |
Versionen fra 26. mar. 2018, 09:30
Købmand og byrådsmedlem Carl Bertelsen.
Født 18. august 1842 i Kjellerup, Hørup sogn, Viborg amt, død 16. februar 1916 i Aarhus.
Forældre: gårdmand Bertel Iversen og hustru Ane Kirstine Sørensdatter. Gift med Abil (Abigael) Marie Johannsdatter Sass, født 29. december 1844 i Engestofte sogn, Maribo amt, død 13. maj 1901 i Aarhus, datter af indsidder Johann Sass og hustru Birthe Hansdatter.
Forretningen i Aarhus
Han kom i handelslære som 15-årig. I 1868 startede han egen forretning i Marcus Bechs gamle købmandsgård i Borgporten, men året efter flyttede han til Skt. Olufs Gyde, og i 1881 nyindrettede han sig i Mejlgade 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største udenfor København. I 1901 var han med til at starte Esbjerg Bryghus. Kort efter at Carl Bertelsens hustru var død, opgav han i 1902 forretningen og overdrog den til en af sine ansatte. Han engagerede sig aldrig særligt i byens foreningsliv; kun i Aarhus Handelsforening, hvor han lod sig vælge ind i bestyrelsen i 1879, og i 1889 fratrådte han arbejdet her. Hans dybe religiøsitet førte ham derimod over i et aktivt arbejde, når det gjaldt hjælp til trængende eller til foretagender af religiøs karakter. Her bidrog han rundhåndet ved personlig medvirken eller med økonomisk støtte.
Bertelsens andre poster
I 1870'erne var han en af initiativtagerne ved indsamlingen til et forsamlingshus for Indre Mission, og blandt mange andre mærkede institutioner som Magdalenehjemmet og Sømandshjemmet hans gavmildhed. I 1905 oprettede han et legat til driften af Ormslev Børnehjem. Han var medlem af byrådet 1880-1884 og igen 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet. Herudover var Bertelsen medlem af eller repræsentant i Brolægningsudvalget 1880-84, Udvalget for vejvæsenet 1880-84, Sygehusudvalget 1882-84, 1894-99, Forskønnelsesudvalget 1894-99, Kirkeinspektionen for Skt. Pauls sogn 1894-99, samt Sygekasseudvalget 1897-99.
Carl Bertelsens Gade på Frederiksbjerg er opkaldt efter ham.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. Bestil materiale
- Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 Bestil materiale
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.