Forside: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 6: Linje 6:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Inger Augusta Exner (1926-)|Ugens wikiartikel: Johannes og Inger Exner fandt sig selv og hinanden i arkitekturen]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Hack Kampmann (1856-1920)|Ugens wikiartikel: Hack Kampmann var arkitekturens svar på en superstar]]</h2>


[[Fil:70029 484.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:Hack Kampmann.jpg|centre|500px|thumb]]


Nogle navne vækker med det samme genklang i arkitektoniske kredse. To af dem er Inger og Johannes Exner, der igennem flere årtier både var arbejds- og livspartnere. Deres karriere efterlod sig et væld af markante projekter, der især centrerede sig om restaureringer af kirker og historiske steder som Koldinghus samt opførelser af nye kirker. Fælles for projekterne var det symbiotiske samarbejde, der udspillede sig mellem parret, og som førte til flere priser og anerkendelser i ind- og udland.
Når man taler om store ikoner, falder tankerne ofte på kendte skuespillere, rockstjerner eller modeller. Der er dog store ikoner inden for alle brancher, og i arkitekturens verden er en af dem [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Han har efterladt sig markante spor over hele Danmark, også i Aarhus. I en periode fra 1892 til 1920 var han kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod i Aarhus bag bygninger som [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]], [[Aarhus Teater]] og [[Marselisborg Slot]]. Men hvem var manden bag de storslåede bygninger?


[[Inger Augusta Exner (1926-)|Læs mere om Inger og Johannes Exner]]  
[[Hack Kampmann (1856-1920)|Læs mere om Hack Kampmann]]  


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>