Grønlænderhuset: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
=== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 === | === Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 === | ||
Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet | Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet 'Kalaallit Illuat'. | ||
Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da | Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da 'Grønlænderhuset' blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1.000 m<sup>2</sup> stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]]. | ||
Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution | Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution. Rådmand Jens Arbjerg var i starten formand. De første forstandere var parret Ejvin og Inge Bavnbek. Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. Også det såkaldte 'Grønlandsministerium' og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet. | ||
Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. | |||
Også det såkaldte | Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg). (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987). | ||
Siden 2025 har Marie Annelise Kahlig været direktør for huset - det første års tid som konstitueret. | |||
=== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng === | === Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng === | ||
| Linje 13: | Linje 15: | ||
Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland. | Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland. | ||
Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark. | Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark. | ||
Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en | Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en aarhussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen 'Kajak' , og op gennem 60'erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget. | ||
Ifølge Grønlænderhusets | Ifølge en af Grønlænderhusets daværende forstandere, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne. | ||
=== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold === | === Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold === | ||
Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i | Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 1950'erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | ||
=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet === | === Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet === | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
=== En ramme for foredrag om Grønland === | === En ramme for foredrag om Grønland === | ||
Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: | Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: 'Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere?'. | ||
==Grønlænderhuset på AarhusArkivet == | ==Grønlænderhuset på AarhusArkivet == | ||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Aarhus | * Aarhus Stiftstidende, 30.11.1976 | ||
* Aarhus | * Aarhus Stiftstidende, 29.10.1982 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 29.10.1987 | |||
* Jyllands-Posten, 16.02.2026 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||