Grønlænderhuset

Fra AarhusWiki

Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52

Når man står foran havelågen til ejendommen Dalgas Avenue 52, møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”. Baggrunden for dette skal findes i, at Aarhus Kommune i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis Aarhus Husmoderskole og Diakonhøjskolen.

Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inge Bavnbek. Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende Århus Amtskommune. Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.

Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng

Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland. Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark. Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en Århussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen ”Kajak” , og op gennem 60´erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.

Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, Ejvin Bavnbek, var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.

Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold

Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.

Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987).

Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet

Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).

Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra Jydsk Børnehaveseminarium og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus. Repræsentanter fra Århus Byråd var ligeledes tilstede: Borgmester Orla Hyllested, rådmændene Thorkild Simonsen, Olaf P. Christensen og A. Haar Nielsen, og fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.

Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland.

Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11. 1976 beskrevet på følgende vis: ”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”.

Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning. Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek.

Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”.

En ramme for foredrag om Grønland

Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”.

Kilder

  • Aarhus Stifttidende, artikel, 30.11. 1976
  • Aarhus Stifttidende, artikel, 29.10.1982