Diakonhøjskolen

Grundlagt i 1920 som et samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet i Aarhus.

Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København. Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om, at Sct. Stefansforeningens formand, Professor Prytz, var inviteret. Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor Nicolai Dalhoff, formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen. På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge.

I 1928 blev skolen anerkendt som højskole, hvilket betød grundlæggelsen af en fremtidig spænding i forhold til den i 1970 vedtagne højskolelov: En højskole kan nemlig ikke ifølge loven give særlig viden eller kvalificere til særlige stillinger.

Kilder

• Flemming Busk Klausen, Stefanshjemmets historie, Århus, 1998
• Diakonhøjskolen 1920-1980