Grønlænderhuset: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | ||
Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus | Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987). | ||
=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet === | === Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet === | ||
Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund | Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund ud fra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen, den 29.12.1981). | ||
Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus. | Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus. | ||
Repræsentanter fra | Repræsentanter fra Aarhus Byråd var ligeledes til stede: Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]], [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] og [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|A. Haar Nielsen]] samt fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen. | ||
Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland. | Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland. | ||
Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11. | Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11.76 beskrevet på følgende vis: | ||
”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”. | ''”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”.'' | ||
Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning. | Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning. | ||
Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek. | Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek. | ||
Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. | Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ''”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang"'' (Amtsavisen 29.12.81). | ||
=== En ramme for foredrag om Grønland === | === En ramme for foredrag om Grønland === | ||