Mads Pagh Bruun (1809-1884): Forskelle mellem versioner

Linje 1:

'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død 23. september 1884 i Aarhus) var ~~etatråd~~, fabrikant og politiker.

'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død den 23. september 1884 i Aarhus) var etatsråd, fabrikant og politiker.

===Familie===

Linje 14:

I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (~~Halls Sti~~ i dag), Frederiks Allé, Istedgade, ~~Dybbølsgade~~ og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej ([[Hallssti]] i dag), [[Frederiks Allé]], [[Istedgade]], [[Dybbølgade]] og [[M.P. Bruuns Gade|Bruuns Gade]], og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere ~~3000~~, når han fik solgt ~~Jægergårdens~~ marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsgade|Jægergårdsvej]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3.000, når han fik solgt [[Jægergården]]s marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

I Aarhus er M.P. Bruuns Gade, [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

==Kilder==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død 23. september 1884 i Aarhus) var etatråd, fabrikant og politiker.
+'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død den 23. september 1884 i Aarhus) var etatsråd, fabrikant og politiker.
 ===Familie===
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.
-I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.
+I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej ([[Hallssti]] i dag), [[Frederiks Allé]], [[Istedgade]], [[Dybbølgade]] og [[M.P. Bruuns Gade|Bruuns Gade]], og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.
-I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.
+I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsgade|Jægergårdsvej]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3.000, når han fik solgt [[Jægergården]]s marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.
 Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].
-I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.
+I Aarhus er M.P. Bruuns Gade, [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.
 ==Kilder==