Dybbølgade
Dybbølgade er en vej, som ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en sidegade til Jægergårdsgade i retning af Hallssti. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige.
Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½-etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26.
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt Jægergårdsgade med Hallsvej, der vender ud mod jernbanegraven mellem M. P. Bruuns Bro og Frederiks Bro.
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at cirka halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet.
Dybbølsgades bebyggelse
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2,5 etager, der er opført omkring 1880.
Indre Missions virke i Aarhus
Den såkaldte "Forening for den indre mission i Århus og omegn" blev stiftet i 1862.
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark", som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde.
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade Teglværksstræde (Nørre Allé af nogle "venner af foreningen". Dér kunne cirka 300 - 500 mennesker på ugentlig basis forsamles.
Indre Mission i Dybbølgade
Etatsraad M.P. Bruun skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen Dybbølgade 7. Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i Sjællandsgade (tidligere: Teglværksstræde]].
"Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet. Missionshuset blev, som kompensation, genopført i Brammersgade 4 og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.
Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende 10 år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 - 17. Sammenkomsternes program bestod dels af underholding dels af gratis kaffe.
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte "Arbejdernes Bibelkreds" i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden. I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med cirka 250 deltagere per gang i 1951-52.
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med Socialdemokratiet i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. Først i 1970 ophørte kredsen omkring Eben Ezer med sit virke.
Tiltrods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken.
Adresser på Dybbølgade
Dybbølgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- Frederiksbjerg Øst, 1979, 49
- Eben-Ezer gennem 110 år. v.P.E. Kammersgaard
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
