73
redigeringer
Vejen bag om byen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Vejen bag om byen
| Linje 1: | Linje 1: | ||
== Vejen bag om byen == | == Vejen bag om byen == | ||
[[Fil:Aarhus mølleport.jpg|thumb|350px|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]] | |||
Den idylliske spadserevej. I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi kirkegården til Frederiksport, en dejlig stille vej med skønne ud-sigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen". | Den idylliske spadserevej. I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi kirkegården til Frederiksport, en dejlig stille vej med skønne ud-sigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen". | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
===== Mølleparken og Vester Allé ===== | ===== Mølleparken og Vester Allé ===== | ||
[[Fil:Aarhus Mølle.jpg|350px|thumb|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]] | |||
Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Århus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå [[Århus Mølle]] og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været. | Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Århus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå [[Århus Mølle]] og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været. | ||
Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på Jeronimusbakkens sydlige side Forsørgelsesanstalten 1869-1870 (hvor ARoS ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en dragonkaserne på Borgmestertoften – lige over for det nuværende rådhus. | Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på Jeronimusbakkens sydlige side Forsørgelsesanstalten 1869-1870 (hvor ARoS ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en dragonkaserne på Borgmestertoften – lige over for det nuværende rådhus. | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et ridehus her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kaserne ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen. | Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et ridehus her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kaserne ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen. | ||
I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes | I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé. | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
